Artikel top billede

Danskerne dropper sms'erne: Alt for gammeldags

Vi er ikke længere så vilde med at sende sms'er, som vi har været. Sms'en går en hård tid i møde, lyder en vurdering.

Læs også:

Så mange personer sender et tweet hver dag

Vi har netop passeret de dage, hvor danskerne typisk sender flest sms'er.

Der blev da også sendt millioner af sms'er henover julen og nytåret i 2011, men om det fortsætter på den måde er ikke sikkert.

Danskerne har i hvert fald sendt markant færre sms'er det seneste år sammenlignet med årene forinden. Det viser tal fra den nu lukkede IT- og Telestyrelse.

Antallet af sms'er sendt af danske mobilabonnenter toppede i første halvår af 2010, hvor vi tilsammen sendte 6.621.000.000 sms'er.

Siden har vi sparet tommeltotterne.

Yderligere fald i vente

Andet halvår 2010 sendte vi således 200 millioner færre sms'er end de forgående seks måneder. Og i første halvår 2011 blev der sendt en halv milliard færre beskeder end samme periode året før.

Poul Ernst Jessen, der er aktieanalytiker hos Danske Markets, tror, at nedgangen fortsætter.

"Jeg tror, der kommer et yderligere fald i sms'erne," siger han til Computerworld.

Analytikeren har to mulige forklaringer på udviklingen i danskernes sms-tendens.

"Smartphones. Når du har en smartphone, så er der mange, der er på Facebook eller sender e-mails i stedet for at sms'e. Behovet for sms er blevet mindre," siger han.

Den anden mulighed ligger i det tidligere masseforbrug af sms'er.

"Jeg kunne også forestille mig, at der er et mætningssyndrom. Folk er blevet mættet af hele tiden at sms'e. Det toppede efter vi fik fri sms. Derefter har folk bare sms'et løs. Og nu dør det så lidt."

Sådan mærker telebranchen faldet

Poul Ernst Jessen mener dog ikke, danskerne kommunikerer mindre, selvom vi skriver færre sms'er til hinanden.

"Kombinationen af Facebook, e-mails og lignende gør bare, at vi bevæger os over på andre platforme, som du ikke på samme måde kan måle mængden på. Men du kan jo se på mængden af data, der bliver sendt fra mobiltelefoner. Den eksploderer," forklarer han.

Men sparer du så penge på at kommunikere via internettet frem for via traditionelle sms'er?

Nej, mener Poul Ernst Jessen.

"De fleste pakker i dag har jo fri sms, så om du sender 100 eller 1.000 sms'er om måneden gør ingen forskel for teleselskabernes økonomi," forklarer han.

Mobiloperatørerne tjener altså ikke direkte på hverken din sms-trafik eller dit internetforbrug. Både data og sms er nemlig typisk inkluderet i de pakkepriser, du betaler i dag. Altså får din teleudbyder de samme penge uanset dit forbrug - forudsat at du har valgt den pakke, der passer til dit forbrug.

Til gengæld har mobilselskaberne færre omkostninger forbundet med dine ændrede kommunikationsvaner.

"Jo flere, der betaler for fri sms og samtidig sender færre sms'er, jo mindre skal operatørerne terminere hos andre. Det vil sige, at deres omkostninger falder, mens du stadigvæk betaler fuld pris. Så for operatørerne vil jeg mene, det er positivt. Det er dog ikke noget, der kan måles i store tal," siger Poul Ernst Jessen.

Teleterminering er et begreb, der dækker over, at teleselskaberne betaler hinanden, hver gang en sms skal fra et netværk til andet.

Læs også:

Så mange personer sender et tweet hver dag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere