Artikel top billede

Sådan hjælper danske Rantek med undertrykkelse og censur i Iran

Ranteks stærkt kontroversielle eksport af israelsk overvågningssoftware til Iran skal undersøges af myndighederne.

Takket være et it-firma i Randers er Danmark kommet i et dårligt internationalt lys. Nyheden om, at et dansk firma leverer overvågnings-software til regimet i Iran gik verden rundt før jul, og flere steder blev historien kommenteret af oprørte læsere med udsagn som "Åh nej, Danmark!".

Sagen, som nyhedstjenesten Bloomberg oprindeligt gravede frem, er prekær, fordi den omtalte overvågningssoftware er fra det israelske firma Allot, og i Israel er det forbudt at sælge software til landets erklærede fjende, Iran. Men det er netop, hvad Rantek har gjort på vegne af det israelske selskab. Randers-firmaet er nemlig officiel distributør af Allots produkter.

Allot hævder, at distributøraftalen ikke gjaldt Iran. Selskabet har dog endnu ikke opsagt aftalen med Rantek, men er ved at overveje den, oplyser selskabets direktør for investor relations, Jay Kalish overfor ComON.

Hos Rantek selv er der bortset fra en enkelt email total tavshed om sagen.

Hverken direktøren for Rantek  Morten Kolind eller selskabets stifter og direktør for ejerselskabet Rantek Holding, Bent Birk Jakobsen, er at træffe på telefonen, og de vil trods mange telefoniske henvendelser tilsyneladende ikke tale med ComON.

I en mail til flere medier sendt lige før jul bekræftede Morten Kolind dog indirekte, at Rantek har leveret det omtalte traffic shaping system NetEnforcer til Iran. Det er sket med myndighedernes godkendelse, fastholdt han i mailen.

Sanktioner

Myndigheden på området er Erhvervs og Selskabsstyrelsen, der blandt andet er ansvarlig for eksportkontrol og overholdelse af de sanktioner, som Danmark sammen med andre lande har indført mod visse stater - blandt andre Iran.

Hvorvidt NetEnforcer er omfattet af sanktionerne mod Iran står dog ikke helt klart.

"Vi tager fat i sagen, og hvis vi ikke allerede har været inde og vurdere den konkrete eksport, så vil vi tage kontakt til virksomheden og foretage en bedømmelse af, om det, der er foregået, er lovligt," sagde vicedirektør i styrelsen Henning Steensig forleden til DRs P4 Østjylland.

Risikerer fængsel

Kontorchef Stig Uffe Pedersen i Erhvervs og Selskabsstyrelsen fortæller, at konkrete produkter omfattet af eksportkontrol og sanktioner kan findes på en liste offentliggjort på styrelsens hjemmeside.

"Det er op til firmaerne selv at sikre sig, at de eksporterede produkter ikke er berørt. Hvis der er tvivl, kan man sende en ansøgning til os, så får vi teknikere fra Forsvarets Materieltjeneste til at vurdere produktet," fortæller Stig Uffe Pedersen til ComON.

Han vil ikke kommentere på, om Ranteks eksport af NetEnforcer-produktet er omfattet af sanktionerne mod Iran, da sagen stadig er ved at blive undersøgt.

Hvis det viser sig, at Rantek har overtrådt eksportreglerne ved at sælge NetEnforcer til Iran, kan selskabet straffes med bøde ellers fængsel for de ansvarlige i op til fire år, fremgår det af forordningen om Iran-sanktioner.

Rantek er i forvejen på usikker økonomisk kurs: I seneste regnskabsår offentliggort i maj i år melder selskabet om et underskud på 1,2 millioner kroner og en tabt egenkapital.

NetEnforcer i den store udgave - carrier grade klassen -  som man må formode at de iranske telemyndigheder har anskaffet, handles til femcifrede dollars-beløb, viser en amerikansk prisliste. En eventuel bøde vil skulle stå mål med selskabets fortjeneste på salget og sandsynligvis ramme Rantek hårdt.

Ekstrem censur

I føromtalte mail, som blandt andet blev sendt til TV2, fortalte Rantek-direktør Morten Kolind, at NetEnforcer ikke kan bruges til konkret overvågning:

"Med NetEnforcer kan man ikke se indholdet af datatrafikken overhovedet," lød det blandt andet fra den danske distributør.

Men iranerne har næppe brug for NetEnforcer til at finde frem til dissidenter. Landet har i forvejen et af verdens strengeste og mest udbyggede censursystemer, og myndighederne går gerne ekstremt langt for at hindre befolkningen i at komme i kontakt med omverdenen.

TOR

Iranerne er ellers et af de folkefærd i Mellemøsten, der har flest internetforbindelse pr. indbygger (næst efter Israel). Men det er et temmeligt begrænset internet, der er tale om. Dels har staten indført begrænsningerne i båndbredden på private downloads, angiveligt for dæmpe mængden af musik og videoer hentet fra det dekandente Vesten, dels er sites som YouTube og Flickr i flere omgange blevet bloket, for at sikre, at censuren mod ikke-kontrollerede nyheder ikke omgås med private videoer og billeder, der gav en anden version af tingenes tilstand.

Iranere, der ønsker at smugle information forbi den statslige censur, er derfor henvist til diverse proxy-tricks, VPNs i andre lande eller anonymiseringstjenesten TOR.

Det er her, NetEnforcer kommer ind i billedet.

De iranske myndigheder kan formentlig kun med besvær skaffe sig direkete adgang til VPN eller krypteret trafik, med takket være det israelske software kan de begrænse den mængde båndbredde, som er til rådighed for de forbudte trafiktyper til noget nær nul.

Allerede i 2006 kunne Allot meddele, at NetEnforcer er i stand til at begrænse krypteret torrent-trafik.

Bagtanker hos Mossad?

Og forleden kunne en af skaberne af TOR, hackeren Jacob Appelbau, i dagbladet Information bekræfte, at NetEnforcer kan stoppe trafik sendt gennem TOR.

Spørgsmålet er så, om blokering af Youtube-videor og anonymiseret internetrafik kan siges at udgøre en undertrykkelse, som gør NetEnforcer til et produkt, der er omfattet af EU-sanktionerne mod Iran.

Et helt andet spørgsmål, som iranerne bør stille sig selv, er, om den traditionelt meget årvågne israelske efterretningstjeneste Mossad virkeligt ikke har vidst noget om, at et israelsk softwareprodukt blev leveret til landets fjende Iran - eller om efterretningstjensten lige frem har opfordret til det, fordi det israelske overvågningssystem er udstyret med en meget bekvem bagdør?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere