Computerworld lancerer nyt søster-site


Publiceret d. 9. januar 2012 kl. 13.45


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Kære læser
Velkommen til Computerworld CIO. Computerworlds nye søstersite.

CIO'en, it-chefer og it-ansvarlige besidder en af de mest komplekse og essentielle roller, der eksisterer i den moderne organisation og i vores samfund. CIO'en har det endelige ansvar for, at vores systemer kører, hvad enten det er internt i virksomheden eller mod kunder og borgere - med andre ord driftstiden af ligningen.

De skal være effektiviseringsagenter med ansvar for implementering, udvikling og supportering af organisationens forretningsprocesser.

De er nøglespillere i vækst-scenarier i virksomheder såvel som offentlige instanser, hvor de sammen med forretningen skal agere innovatører og forretningsudviklere.

Og alt det skal de gøre i et økonomiske klima, der foreskriver, at der skal gøres mere med mindre i et evigt foranderligt teknologisk landskab.

CIO'en, job og karriere
Derfor sætter Computerworld CIO nu særskilt fokus på rollen som CIO.

På Computerworld CIO kan du læse historier om topledelse, karriere, strategi og teknologi og selvfølgelig portrætter af dem, det drejer sig om - de danske og udenlandske CIO'er med noget på hjerte.

I selvstændige navnenyt- og jobsektioner kan du læse om, hvem der skifter job i ledelseslaget, og hvilke lederstillinger der står åbne.

I "CIO insight" samler vi de bedste artikelserier om teknologiske emner med afgørende betydning for CIO'en. I denne første version af Computerworld CIO handler det om Cloud.

Vi udbygger løbende sitet, som du kan tilgå gennem artikler her på Computerworld, eller du kan gå direkte til siden på www.cio.dk.

Er du abonnent på den trykte udgave af Computerworld, kan du samtidig også glæde dig til genoplivningen af faste CIO-magasiner, hvor det første udkommer den 24. februar.

Og i forbindelse med lanceringen af CIO skifter det ugentlige Computerworld Executive nyhedsbrev navn til CIO.

Det kan du skrive dig op til her.

Velkommen og rigtig god læselyst.
Line Ørskov, chefredaktør
Computerworld



Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

CIO Insight - Fokus på cloud

Google Apps var den bedste løsning for Davidsen Tømmerhandel med 300 mail-brugere. Få forklaringen her. Læs mere »
Dansk virksomhed skiftede den lokale Exchange-server ud med Microsofts cloud-baserede Office 365. Læs om erfaringerne her. Læs mere »

It-giganterne opruster med løsninger, der skal få virksomhederne til at rykke mail, kalender, kontorpakker og samarbejdssystemer ud i skyen. Lær at spotte, om du er klar til springet. Læs mere »


Mange danske virksomheder er stadig i tvivl om, hvad cloud computing egentlig er. Det er der en forklaring på.
Gartners cloud hype cycle giver et bud på, hvornår det giver mening at investere i en cloud-baseret løsning.
Reportage: Danske virksomheder har ikke forstået, at cloud computing er en standardiseret vare. Det giver ikke mening at skræddersy cloud-kontrakter, lyder det i en paneldebat.
Klumme: Per Andersen, principal consultant hos Capgemini, udpeger 10 punkter, der skal holdes godt øje med, når man satser på cloud computing.
Cloud computing er med dets base i de store datacentre et fundamentalt skift i måden, it leveres og forbruges på. Få en introduktion til en af tidens mest markante it-tendenser her.