ANNONCE:
Telefonen kommer med fire knapper på siden. Fra venstre: Kamera-knap, tænd/sluk-knap samt to knapper til at skrue op og ned for lyden. Klik for større foto.
Nokia Lumia 800
Udvalgte specifikationer:
Styresystem: Windows Phone 7.5
Skærm: 3,7" ClearBlack AMOLED
Opløsning: 800x480
Kamera: 8 megapixel
Video: 720p
Hukommelse: 16 gigabytes
Processor: 1,4 ghz Qualcomm
Længde: 116,5 millimeter
Dybde: 12,1 millimeter
Bredde: 61,2 millimeter
Vægt: 142 gram
Udvalgte specifikationer:
Styresystem: Windows Phone 7.5
Skærm: 3,7" ClearBlack AMOLED
Opløsning: 800x480
Kamera: 8 megapixel
Video: 720p
Hukommelse: 16 gigabytes
Processor: 1,4 ghz Qualcomm
Længde: 116,5 millimeter
Dybde: 12,1 millimeter
Bredde: 61,2 millimeter
Vægt: 142 gram
Indholdsfortegnelse:
Hidtil har Nokia - med undtagelse af Nokia N9 - solgt smartphones med Symbian-platformen installeret, men i februar 2011 besluttede den finske producent at udfase systemet. I stedet rykker Microsofts Windows Phone ind som den primære platform i Nokias smartphones.
Vi kan allerede nu godt afsløre, at vi ser Windows Phone-platformen som et rigtigt valg, hvis alternativet er Symbian. Sidstnævnte system virker på mange måder trægt og gammeldags.
Derimod har Windows Phone de funktioner, som du forventer af et styresystem til en moderne smartphone., ligesom det er betydeligt mere brugervenligt. Men det vender vi tilbage til.
Velkendt design
Lumia 800 er baseret på det samme design som Nokia N9, der kom på gaden i september 2011. Det vil sige et solidt og kompakt design med afrundede sider, der ligger godt i hånden.
Følelsen af en kompakt mobil hænger ikke mindst sammen med en vægt på 142 gram, der er klemt ind i telefonen, som måler 11,7 centimeter i længden, mens bredde og dybde er henholdsvis 6,1 og 1,2 centimeter.
Skærmen måler 3,7 tommer, og med sin lidt buede form passer den lækkert ind i resten af telefonen. Den gengiver farver pænt, men fra lidt skæve vinkler kan billedet få et lidt blåligt skær. Det betyder dog ikke så meget, da du sjældent ser på skærmen fra andre vinkler end lige på.
Nokia har med en skærm på 3,7 tommer valgt en størrelse, der kun er lidt større end iPhones 3,5 tommer. Det er en fin størrelse til at læse mail og læse beskeder, men vi savner en lidt større skærm, når vi besøger websider.
Selvfølgelig kan en telefon blive for stor, men eksempelvis har Android-konkurrenten Xperia Arc S fra Sony Ericsson med sine 4,2 tommer en betydelig større skærm, selvom breddeforskellen på de to telefoner er under to millimeter.
I bunden af skærmen er der tre tryk-følsomme ikoner, som udgør Windows Phone-knapperne. De er integreret smukt i skærmoverfladen, og de fungerer helt efter hensigten. De tre knapper er tilbage-knappen, hjem-knappen samt søg-knappen.
Kan ikke udvide lagerpladsen
På telefonens højre side er der fire sølvfarvede knapper. To af knapperne er til at skrue op og ned, en knap er til at tænde eller slukke, mens den fjerde knap er til kameraet. Sidstnævnte knap var pillet af på N9'eren.
Brugere, der gerne vil tage mange billeder med Lumia 800, vil formentlig værdsætte, at kameraknappen er der. Knappen betyder, at du kan holde telefonen mere stabilt, når du tager et billede, end hvis du skulle klikke op skærmen.
I toppen af telefon er der to låger, som du kan åbne. Bag den ene låge, som du klapper op, gemmer der sig USB-porten, som du bruger til at koble mobilen til eksempelvis en pc, ligesom du også lader Lumia 800 op via USB-porten. Den anden låge klapper ikke op, derimod skubber du den lidt til siden, hvorefter der skyder en lille skuffe ud med plads til dit mikro-simkort. Det er en smart løsning, for på den måde slipper du for at pille bagsiden af og batteriet ud for at isætte din simkort.
Lumia 800 kommer officielt med 16 gigabyte intern hukommelse, som du kan lagre dine data på. Der er dog reelt set mindre end 14 gigabyte ledig, når du tager telefonen i brug. 14 gigabyte er dog tilstrækkeligt for de fleste, og det bliver det også nødt til at være, for du har ikke mulighed for at udvide lagerpladsen ved at isætte et hukommelseskort.
Vi finder det ærgerligt, at Nokia ikke giver dig mulighed for at udvide telefonens hukommelse, for der er brugere, som vil efterspørge mere plads, hvis de vil lagre telefonen med film og en masse musik til farten.
Fortsættes ...



