Artikel top billede

Bornholmsk Polsag-kritik tages op i Folketinget

Bornholmsk utilfredshed med it-systemet Polsag havner nu på ministerens bord.

Læs også:

Frustrerede betjente: Rigspolitichef skal se på Polsag

Sagen om de bornholmske betjente og medarbejdere i Bornholms Politikreds, der trues på trivslen af det fejlramte it-system fra CSC bliver nu taget op i Folketinget.

Oppositionspolitikeren Dennis Flydtkjær, der er it-ordfører for Dansk Folkeparti, rejser nemlig i flere såkaldte paragraf 20-spørgsmål problemet overfor justitsminister Morten Bødskov (S).

Dennis Flydtkjær spørger blandt andet ministeren om, hvad han vil gøre ved det dårlige arbejdsmiljø, som Polsag ifølge en frisk arbejdspladsvurdering har påført medarbejderne på Bornholm.

Rapporter efterlades tomme

Betjente og andre medarbejdere i kredsen har i mere end et år ageret prøveklud for det nye it-system, uden at en række udfordrende problemer er løst.

Heller ikke en nylig opdatering af systemet har angiveligt ført til store forskelle. Især driller integrationen mellem tekstbehandlingsprogrammet Word og det Captiva-baserede system i dagligdagen.

Et af problemerne er, at indhold i rapporter simpelthen kan forsvinde og efterlader dokumenterne tomme.

Tager problemerne med hjem

Dennis Flydtkjær beder desuden om justitsministerens holdning til, at "at problemerne med politiets nye it-system, Polsag, er så grelle, at stort set samtlige betjente i Bornholms Politikreds lider af psykisk dårligt arbejdsmiljø, stress og mistrivsel i fritiden, hvilket en arbejdspladsvurdering af arbejdsmiljøet i politikredsen viser."

Formanden for Bornholms Politiforening, Henrik Schwarz har tidligere beskrevet udfordringerne med systemet overfor Computerworld.

Problemerne med Polsag har fået Rigspolitiet til at sætte den videre udrulning af systemet til resten af landet på stand-by, mens Rigspolitiet afventer resultatet af en ekstern undersøgelse af systemets kvalitet.

Bornholmerne vil fredag forelægge Rigspolitiets øverste chef, Jens Henrik Højbjerg, et oplæg om deres erfaringer med brugen af Polsag.

Ukendt udgift og forsinkelse

Dennis Flydtkjær har tidligere spurgt ministeren om en ny status på det stormomsuste it-projekt, som ifølge en ældre opgærelse fra august 2010 havde nået en pris på 425 millioner kroner.

Det var en overskridelse af budgettet med 92 procent, mens forsinkelsen var nået op på 14 måneder.

Men blandt andet det spørgsmål fik Dennis Flydtkjær først svar på efter så lang tid, at han nu har klaget til Folketingets Præsidium over den lange svartid.

Læs også:

Frustrerede betjente: Rigspolitichef skal se på Polsag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere