Hacker sigtet i amerikansk medie-cirkus


Publiceret d. 10. september 2003 kl. 17.51


Annonce:
 
ANNONCE:
Den 22-årige amerikanske hacker Adrian Lamo overgav sig tirsdag til politiet, sigtet for at have brudt ind på computernetværk.

Overgivelsen skete dog ikke uden betingelser. Forinden havde hackeren, der er beundret af mange i USA, forhandlet betingelser på plads med FBI, uden nogensinde at have talt med en betjent selv.

I stedet havde Adrian Lamo kommunikeret gennem de talrige, amerikanske massemedier, der følger hans historie, og naturligvis sin advokat.

Et filmhold fra den Oscar-vindende skuespiller Kevin Spaceys selskab Triggerstreet har ifølge Securityfocus fulgt den berømte hacker, siden han torsdag i sidste uge fik at vide, at FBI var ude efter ham.

Tak fra Google-selskab
Adrian Lamo har vundet sin berømmelse ved at prale af sine bedrifter med at hacke kendte selskaber. På listen står både Microsoft, Yahoo og teleselskabet Worldcom. Han hævder dog, at han aldrig har slettet eller ændret noget, men derimod hjulpet mange af selskaberne med at lukke deres sikkerhedshuller.

Pyra Labs, som i dag er købt af søgemaskinen Google, skrev endda tak til Adrian Lamo på sin hjemmeside, da han i marts hjalp med at afsløre, og lukke, et hul i selskabets Blogger-software, der bruges til web-logs.

Derimod så New York Times, en af verdens største og mest respekterede aviser, ingen morskab i at have den unge hacker som ubuden gæst på sit netværk. I februar sidste år hackede Adrian Lamo sig ind i avisens netværk og fik adgang til personlige oplysninger om medarbejderne og til kontaktoplysninger om gæsteskribenter, mellem dem den tidligere præsident Jimmy Carter og Oliver North, som i slutningen af 1980'erne sad på anklagebænken i Iran-kontra-skandalen, da han var sikkerhedsrådgiver for daværende vicepræsident George Bush Sr.

Den Hjemløse Hacker
Avisen hørte om hackerangrebet gennem en journalist på Securityfocus og anmeldte det til myndighederne, uagtet hackerens popularitet.

- Vi har ikke kontaktet Adrian Lamo, og vi agter heller ikke at gøre det, fastslår avisens talskvinde, Christine Mohan, over for IDG News Service.

I USA går Adrian Lamo under tilnavnet Den Hjemløse Hacker, fordi han ikke har nogen fast bopæl, men sover, hvor han nu kan komme til det.

Han har dog en familie, og den har været med til at lægge kautionen på 1,7 millioner kroner. Adrian Lamo er på fri fod igen, men må dog kun bevæge sig inden for bestemte områder og skal til afhøring i New York City. Han må heller ikke bruge en computer, før sagen mod ham er afsluttet.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Der er ingen slinger i valsen. Ansvaret for sikker opbevaring af CPR-numre ligger hos telebranchen, lyder det fra regeringsparti.
23. maj 2012 kl. 09.00 | (3) | læs »

Sikkerhedseksperter advarer om en ny browser-uafhængig orm, der spreder sig via Facebook, og som er skabt ved hjælp af værktøjet Crossrider til udvikling af browser-udvidelser.
23. maj 2012 kl. 09.30 | læs »

IBM Danmark lader hovederne rulle.
22. maj 2012 kl. 12.14 | (2) | læs »

Lokalpolitikere har besluttet, at se stort på KMD's advarsler imod at sende pris-oplysninger videre til Kombit.
23. maj 2012 kl. 07.00 | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

IBM Danmark lader hovederne rulle.