Log ind
Publiceret d. 17. januar 2012 kl. 10.00
| 
ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Hvis jeg så endda kunne basere klummen på nytårsfestenm jeg deltog i... men nej, jeg er nødt til at få noget ud af kilde nummer tre.
DET GODE ved statsministerens tale var, at hun sagde det, som det er (fedt, at en statsminister endelig gør det, i øvrigt!):
Vi er - i lort til halsen - på vej ned ad det gnidningsfrie skråplan. Til gengæld er vi alt for dyre og - for at kompensere for disse ulemper - mister vi arbejdspladser netto for fuld styrke.
Hun sagde også, at det var den forrige regering og finansfolkene, der var skyld i det hele.
Ikke for eksempel fagforeninger, DJØF-MF'ere uden erhvervserfaring, endsige den snart 15-årige nonstop-fest i det offentlige og den deraf følgende højeste skat i verden.
Nej. De Blå og Finans-Børgerne. Dixit.
Mormors fremskridt
Så fortalte hun om de fremskridt, hendes mormor havde oplevet, de fremskridt hendes mor havde oplevet, samt de fremskridt, hun selv havde oplevet.
Hendes datter og andre unge skulle tilsyneladende ikke yde, men blot gribe de muligheder, de falder over, mens vi andre skaber fortsat fremgang til glæde for dem... på én eller anden måde. Sjovt.
Vi skulle også lige passe på velfærdsstaten.
Den har været under stykke-for-stykke-nedbrydning i et par årtier nu for så vidt angår services, som vi troede, at vi betalte for med verdens højeste skat.
Samtidig skal vi stadig "styrke" den offentlige sektor og indføre nye "grønne" afgifter (hvornår bliver begrebet "grønne afgifter" for alvor en folkelig joke, så de må finde på et nyt ord?).
Jeg vælger at opsummere statsministerens nytårstale med en omskrivning af de berømte ord fra Arthur Scargill (som var leder af en fagforening for minearbejdere i Wales): "United we stand - together we fall".
På dansk kunne det blive: "I samlet flok mod afgrunden" - måske?
Fortsættes ...
|
