Log ind
Publiceret d. 20. januar 2012 kl. 12.36
| 
ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Især fra det offentlige, men også fra private.
Og det kan der siges meget godt om, navnlig når vi kigger på intentionerne bag: Fair konkurrence, sammenlignelige tilbud osv.
I praksis er udbud rigtigt rigtigt besværlige at arbejde med - af to forskellige grunde.
Den første grund til besværet er, at alle er fuldt koncentrerede om de firkantede regler for (især offentlige) udbud - og at de fortolker dem endnu mere firkantet.
Det er ikke for sjov.
Sidenumre skal placeres rigtigt
For nylig sad jeg på en konference, hvor flere end 100 kloge og velbetalte mennesker hørte en chef fra Konkurrencestyrelsen i ramme alvor fortælle, hvordan møjsommeligt udarbejdede, professionelle tilbud slet ikke KAN blive taget i betragtning af det offentlige, hvis sidenumrene står det forkerte sted - og om hvilke undtagelsesregler, det offentlige kan vælge at tage i brug, hvis man alligevel gerne vil overveje tilbuddet.
Helt ærligt, vi taler om tilbud på opgaver i millionklassen.
Tilbud, som mennesker har arbejdet på i uger og måneder, og som bliver kasseret, hvis sidenummeret står forkert.
Kasseret som i "Ikke taget i betragtning. Misforstået opgave. Bare ærgerligt, Sonny Boy".
Sidenumrene er blot ét eksempel ud af alt for mange. I et glorværdigt forsøg på at behandle alle lige er reglerne blevet katapulteret ud i det latterlige.
Men ingen griner.
Det vigtigste er at undgå fejl
Den anden grund til besværet følger af den første: Reglerne er så mange, så komplicerede og så skræmmende for alle, der ønsker at afgive tilbud, at al deres energi går med at undgå at lave fejl.
Derfor er der absolut ingen fokus på, hvordan man sammensætter et godt tilbud.
Fortsættes ...
|
