Artikel top billede

Hackere fik fat i data om 24 millioner Zappos-kunder

Den Amazon-ejede internet-butik Zappos er ramt af et stort datatyveri. Mindst 24 millioner kunder kan være ramt.

Verden største online-skoforretning, Zappos, er blevet offer for et hacker-angreb. I en meddelelse fortæller firmaet at hackere er trængt ind på firmaets servere og har skaffet sig adgang til data om mindst 24 millioner kunder. Det gælder blandt andet navne, adresser, e-mail, telefonnumre og de sidste fire cifre i kreditkort-nummeret.

Hackerne har også fået fat i kundernes kodeord, men disse var gemt i krypteret form. Det kan dog ikke udelukkes, at de vil være i stand til at bryde krypteringen.

Zappos har også sendt en e-mail til kunderne, hvor man informerer om angrebet. Her fortæller Zappos at man har valgt at nulstille alle kodeord. Det betyder at kunderne skal oprette et nyt kodeord, og det anbefales også at ændre sit kodeord på andre tjenester, hvis man har anvendt det samme eller et lignende kodeord som på Zappos.

Firmaet har slukket for sine telefoniske hotlines og tvinger nu kunderne til at henvende sig per e-mail. Det begrundes med, at man ikke er i stand til at håndtere det enorme antal henvendelser, der forventes efter hackerangrebet. Hvis blot 5 pct. af kunderne ringer ind, er det allerede over en million opkald. Det vil få telefon-systemet til at bryde sammen.

Det ser ud til at datatyveriet hos Zappos er et af de største nogensinde, men det er dog noget mindre end sidste års indbrud hos Sony's PlayStation Network, der ramte mere end 100 millioner kunder.

Zappos har sit hovedkvarter i Kentucky og sælger kun sko i USA. Firmaet blev solgt til Amazon i 2009 for 1,2 mia. dollar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere