Artikel top billede

HTML5 eller apps? Sådan vælger du din mobil-løsning

Skal man vælge HTML5 eller apps til udvikling af mobil-løsninger? Her får du et overblik over teknologiernes fordele og ulemper.

Læs også:

Fuld fart frem: Byg en app på seks uger

Du skal hænge et billede op.

Vælger du et trykluftbor eller en almindelig hammer, når sømmet skal i væggen?

Medmindre væggen består af specialarmeret beton, vil de fleste nok vælge hammeren.

Den samme snusfornuft ligger bag en grundlæggende regel inden for systemudvikling: Afdæk først de overordnede krav og forventninger til det kommende system, inden der vælges værktøjer til at bygge systemet.

Det sker dog ikke altid i it-projekter, og for tiden udvikles diverse mobile løsninger ikke altid med de rigtige værktøjer. Det mener blandt andre udvikleren Mithun Dhiman fra udviklingshuset Kraftvaerk.

"Man kan komme langt med HTML5. Der er mange apps, hvor det er spild af tid at udvikle native apps. Det gælder eksempelvis mange kampagne-apps og event-apps," siger Mithun Dhiman, som også peger på mange nyhedsmediers mobile løsninger som oplagte HTML5-baserede løsninger.

Det kan apps hjælpe dig med

Overordnet set er der to udviklingsveje, man kan gå ned ad, når en mobil løsning skal udvikles: En web-baseret løsning ved hjælp af HTML5 eller såkaldt native apps, skrevet i programmeringssprog som Objective-C eller Java.

Objective-C anvendes til at udvikle til Apples styresystem iOS, der findes på iPhone og iPad, mens Java benyttes på Android-styresystemet, der anvendes på smartphones og tablet-pc'er fra diverse leverandører.

Native apps giver udvikleren nem adgang til hardware-features som kamera og accelerometer samt mulighed for udvikling af en lækker og hurtigt reagerende brugergrænseflade.

Det kan du bruge HTML5 til

HTML5-standarden er, som navnet antyder, en videreudvikling af HTML, som er den bagvedliggende kode på alverdens websider.

HTML5-standarden giver blandt andet mulighed for afspilning af video, og har via en relateret standard-Geolocation API adgang til stedbestemmelse via mobilen.

Der er altså mulighed for at få noget af den samme funktionalitet som native apps, men HTML5-baserede apps vil ikke kunne tilbyde den fulde funktionalitetspalette som native apps.

Ikke desto mindre vil en HTML5-baseret løsning ofte kunne være en fuldt ud tilstrækkelig løsning for mange kunder.

Her er styrkerne og svaghederne

Læs også:

Fuld fart frem: Byg en app på seks uger

Samtidig er der udfordringen med at dække flere forskellige platforme.

Hvis en mobil løsning udvikles som native app, skal den kodes i forskellige sprog for hver enkelt platform.

I princippet vil en HTML5-baseret løsning kunne køre på alle platforme med den samme kode.

Det er en stor gevinst, hvis man har ambitioner om at dække så mange af de mobile platforme som muligt; eksempelvis iPhone, Android-mobiler, Windows Phone 7 og Blackberry. 

"Med HTML5 skal du ikke programmere i både Objective C og Java, men kan nøjes med et enkelt programmeringssprog."

"Du skal ikke have to eller flere forskellige personer med specialiserede kundskaber, hvilket vedligeholdelsesmæssigt også er vigtigt. Når der skal laves tilføjelser om to-tre måneder, så kan enhver, der har kendskab til HTML, CSS og Javascript, tage opgaven," påpeger Mithun Dhiman. 

Bedre brugeroplevelse 

Hos Releaze, der har udviklet et væld af mobile apps, primært native apps, til TV2, Dong Energy, Nykredit og BEC, sidder Martin Svensson og er enig med Mithun Dhiman i nogle af hans betragtninger: 

"Skal der vises en artikel med et billede, så er HTML5 rigeligt." 

Han ser dog også nogle af HTML5's fremhævede fordele som lidt overdrevne; blandt andet den påståede platformsuafhængighed:

"Du skal stadig tjekke, hvilken browser brugeren kommer med. Det er ikke helt ligetil bare at anvende HTML5 til alle platforme." 

Det gælder eksempelvis muligheden for at tilgå mobiltelefonens kamera. Det er muligt via HTML5 på Android-platformen, men endnu ikke på iOS-platformen. 

Samtidig er der områder, hvor native apps egner sig langt bedre end HTML5-løsninger, mener Svensson. 

"Native apps giver en bedre brugeroplevelse. Det er hurtigere, og navigationen er bedre," siger han og tilføjer, at hele gaming-området ikke duer i HTML5. Han fremhæver også, at native apps fungerer, når brugeren ikke er online. 

Både Mithun Dhiman og Martin Svensson fremhæver det gode princip om at vælge værktøj alt efter hvilket system, der skal bygges. 

Spørgsmålet er, om danske udviklere er gode nok til at rådgive om, hvilke udviklingsstrategi man skal vælge? 

"Det tror jeg ikke. Har du din styrke inden for apps, så prædiker du apps. Har du din styrke inden for webudvikling, så prædiker du HTML5. Det kræver en bred base af udviklingserfaringer at kunne se, hvad der fungerer bedst for kunden," siger Martin Svensson.

Læs også:

Fuld fart frem: Byg en app på seks uger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere