Elgiganten frustreret: Vi mangler iPhones

Elgiganten kunne have solgt 10 til 15 gange flere iPhones, hvis ellers kæden kunne få fat i nogle flere telefoner. Men en særlig ordning står i vejen.

Artikel top billede

Elgigantens pæne salgstal i julehandelen kunne have været en del bedre, hvis leverancerne af Apples iPhones havde været mere stabile.

Det siger Elgigantens salgschef for telefoni, Mogens Betzer, som samtidig mistænker Apples leveringspolitik for at forskelsbehandle forhandlere.

Han fortæller, at retailbutikker kun sælger Apples hyperpopulære telefon via aftaler med teleudbydere.

Iphone-leverancerne er derfor afhængig af, hvor mange telefoner Apple stiller til rådighed for de enkelte teleudbydere.

I Elgigantens tilfælde er det TDC, som står for abonnementdelen af iPhone-salget.

Og her kniber det med at skaffe det antal iPhone ,som der er brug for i Elgigantens butikker.

»Vi har stadig kunder, der venter på deres iPhone fra før jul. Vi har ikke fået det antal telefoner, som vi har ønsket, og som vi kunne sælge. Det er selvfølgelig problematisk, når man ved, at kunderne står i kø for at få fat på en iPhone. Jeg vil tro vi kunne have solgt ti til femten gange så mange Iphones i ,december,« siger Mogens Betzer.

Han siger, at det ikke er hans indtryk, at alle operatører har de samme udfordringer som TDC.

"Min fornemmelse er, at de store nordiske teleudbydere har lettere ved at få fat på i iPhones. Det er frustrerende, at kunderne bliver holdt som gidsel, hvis der er nogen, der har bedre tilgængelighed på Iphones i Danmark,« siger Mogens Betzer.

Lille fortjeneste

Han peger samtidig på, at Apples stramme prispolitik kun efterlader meget lille fortjeneste til forhandlerne.

Hos Elgiganten er fortjenesten på en iPhone uden abonnement på omkring 1,5 procent, fortæller Mogens Betzer.

Hos den fællesnordiske teleudbyder Telia afviser salgsdirektør Michael Bech, at Apple giver særbehandling til nogle teleudbydere fremfor andre.

»Men de, der sælger meget bliver prioriteret. Vi har solgt mange telefoner i tredje og fjerde kvartal, og så får vi også mange leveret her i første kvartal. Det er Apples måde at honorere de, der gør en indsats og gøre opmærksom på, at det betaler sig at gøre en indsats. Sådan gør alle producenter. Det er der ikke noget nyt i,« siger Michael Bech.

Han oplyser, at Telia i fjerde kvartal nåede index 192 i forhold til det salg, som man oprindeligt havde forecastet over for Apple.

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job