Artikel top billede

Ekstrem amerikansk piratlov dropper DNS-blokering

Det Hvide Hus lægger afstand til SOPA.

Den amerikanske kongres får ikke gennemført sin ekstreme antipiratlov SOPA helt uden sværdslag.

Loven, der vil give rettighedshaverne mulighed for at få hjemmesider lukket alene på påstande om piratkopiering, beskyldes for at ville smadre internettet, som vi kender det.

Firmaer som Google, Reddit og andre af it-branchens koryfæer har uddelt sværdslag til loven og dens bagmænd og støtter, nemlig filmindustrien i Hollywood, musikbranchen og de store mediehuse.

Seneste indvending mod det urimelige i SOPA kommer fra højeste sted: Det Hvide Hus offentliggjorde i lørdags en erklæring, hvoraf det fremgik, at præsidenten og hans regering godt nok støtter den vigtige kamp mod piratkopiering, men "ikke vil støtte lovgivning, der reducerer retten til at udtrykke sig, øger risikoen for cyberkriminalitet eller underminerer det dynamiske og innnovative internet".
 
Dermed har modtanderne af SOPA tilsyneladende fået så meget medvind, at de kan begynde at lugte sejrens sødme - eller i hvert fald en mildere udgave af den ellers meget harske lovgivning, som SOPA i første omgang lagde op til.
Oppositionen mod SOPA er ikke kommet fra de traditionelle medier - især tv-stationerne har nærmest ignoreret lovforslaget.
I stedet er det et blandet kor af stemmer fra tech-eliten, så som Google, Facebook, Twitter og Reddit, der sammen med bloggere og internetskribenter har skabt tilstrækkeligt meget støj om lovforslaget til, at det nu foreløbigt ser ud til at blive begrænset.

Lovforslagets formelle bagmand (I amerikansk lovjargon, dets sponsor) er formanden for retsudvalget i Repræsentanternes Hus, republikaneren Lamar Smith. Han erklærede i sidste uge, at SOPA skal fjerne et af de mest omstridte elementer i forslaget, nemlig DNS-blokeringen af (udenlandske) sites, der har bragt copyright-krænkende indhold.

Larmar selv er naturligvis blevet genstand for kritikernes granskning af, hvad han selv måtte være kommet til at bringe af materialer, som er beskyttet af copyright. Og faktisk har SOPA-lovens bagmand selv været copyright-krænker, så han i princippet kunne få sit personlige site lukket efter klage fra en ophavsretshaver.

Lamar har ifølge denne blog krænket ophavsretten ved på sin hjemmeside at bringe et fotografi med Creative Commons-licens uden at nævne licenshaveren. Den sag kunne rettighedshaveren godt have blæst op, men det er så vidt vides ikke sket. Og fotografiet er siden blevet fjernet.

Uantset om SOPA-loven bliver helt skrottet eller gennemført i mildere udgave, vil debatten om den stadig have gjort indtryk, mener New York Times.

Avisen peger på, at det er første gang, at it-branchens ellers apolitiske firmaer og personer står sammen om en fælles sag.
Sammenholdet fører blandt andet til, at flere store sites på onsdag gennemfører en "strejke" altså en organiseret midlertidig lukning i protest mod SOPA.

En af hovedkræfterne bag black-out-protesten er Reddit, men så bred er modstanden, at selv de ellers så fornøjelige sites i Cheezburger-imperiet - bedst kendt for sjove katte-fotos med pudsige tekster - slutter op om kampen og lukker for siderne på  onsdag den 18. januar i protest mod den internetfjendske lovgivning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere