Derfor har it-iværksættere svært ved at komme i gang


Publiceret d. 24. januar 2012 kl. 14.20 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Interview: Det er hundesvært at få penge til at etablere en it-virksomhed.

Bank- og finanskrise har betydet, at udlånspolitikken i de finansielle virksomheder er blevet strammet alvorligt op, og det hæmmer it-iværksætternes arbejdsmuligheder.

"Det er overordentlig vanskeligt at skaffe risikovillig kapital," lyder vurderingen fra Morten Bangsgaard, direktør i brancheorganisationen IT-Branchen.

Han vurderer pengemangel som det altoverskyggende problem for danske iværksættere.

"Hvis man skal pege på én barriere for at starte it-virksomhed i Danmark, så må det være adgangen til risikovillig kapital," siger han.

Bankerne står overfor nogle hårde krav til deres kernekapital, og det har medført, at de nu er yderst restriktive med udlån, vurderer Morten Bangsgaard.

"En it-iværksætter har typisk ikke noget varelager eller lignende, som en udlåner kan tage pant i og det, i samspil med en international økonomisk forsigtighed, har gjort det meget svært at skaffe penge."

Han peger også på, at iværksætterskatten er en anden stor økonomisk stopklods.

"Iværksætterskatten forringer vilkårene for at skaffe penge yderligere. Den seneste skattereform har stillet en række forhindringer i vejen for at starte egen virksomhed."

Danske it-iværksættere klarer sig ellers markant bedre end andre iværksættere i Danmark. Burde det ikke være nemmere at låne penge, hvis man er it-iværksætter?

"Det er rigtigt, at it-iværksættere klarer sig bedre, men det, som statistikken ikke viser, er, hvor mange personer, der ellers ville have startet egen virksomhed, hvis vilkårene var bedre."

"Min bekymring er, at de manglende penge vil betyde, at kurven, som viser, hvordan det går for it-iværksættere, vil flade yderligere ud eller knække helt."

Men it-iværksættere klarer sig vel udmærket, sammenlignet med andre iværksættere?

"Det kræver en kolossal tro på det projekt, man går i gang med, og den tro har it-iværksættere. Så jo du har ret i, at it-iværksættere måske har det nemmere end andre iværksættere, men det er stadig utrolig vanskeligt at komme i gang, og det er et meget vigtigt signal at sende til politikerne," siger Morten Bangsgaard.

Læs også: Sådan ser en typisk dansk it-iværksætter ud

Hvordan gør man det nemmere og mere attraktivt at blive it-iværksætter i Danmark?

"Først og fremmest skal man sikre, at det bliver muligt at låne penge og få en tro på, at det at starte egen virksomhed gavner den store bundlinje."

"Politikerne skal desuden gøre det attraktivt med gulerods-ordninger, som gør det nemmere at komme i gang. Man kunne starte med at fjerne iværksætterskatten, så vi for alvor kan få gang i væksten igen," vurderer Morten Bangsgaard.

Hovedstadsområdet er den store drivkraft på dette område, men kan man gøre noget for at få yderområderne med?

"Det er ikke så overraskende, at en stor del af erhvervslivet befinder sig omkring de store byer, men det må i princippet ikke være mere besværligt at være iværksætter i et yderområde end i København."

Mangler vi en vindermentalitet i Danmark, der kan drive iværksættere i gang?

"Det ved jeg ikke, men vi skal glæde os over, at der bliver flere og flere, som vil starte egen virksomhed, og it-branchen er en af de stærke vækst-drivere," vurderer Morten Bangsgaard.

Læs mere:
Derfor bliver flere og flere danskere it-iværksættere.

Derfor kan it-iværksætteri afgøre Danmarks fremtid.

Sådan ser en typisk dansk it-iværksætter ud.

It-iværksættere smutter fra Danmark i frustration.




Kommentarer - Debatoversigt


SMBA
2 indlæg

Det er forholdsvist nemt at komme i gang med et selskab, i form af SMBA - Selskab Med Begrænset Ansvar. Her kræves ingen indskudskapital, og regnskabskravene er lempelige. Søg efter SMBA på nettet.

Keld Simonsen skrev:
Det er forholdsvist nemt at komme i gang med et selskab, i form af SMBA - Selskab Med Begrænset Ansvar. Her kræves ingen indskudskapital, og regnskabskravene er lempelige. Søg efter SMBA på nettet.


Hej Keld,
Problemet er såmænd ikke det juridiske, men det at låne pengene. Har du en mindre virksomhed og vil du låne til f.eks. at udvikle dit produkt eller til at skabe nogle ansættelser, så er det svært i dag.

Jeg har en lille virksomhed og har været igang i 4 år; jeg har haft overskud alle årene, og min likviditet er så god at jeg ikke behøver at låne penge.

Jeg går dog med en drøm om at skabe noget større, og til dette har jeg brug for ekstra kapital. Trods 4 gode år, så kan jeg ikke låne penge til at udvikle.

Bankerne må drive deres virksomheder som de vil, men de er så afgjort ikke en hjælp til selvstændig erhvervsdrivende.

Søren


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Vi vil snart opleve en helt ny bølge af apps til smartphones og tablet-pc'er, mener ekspert.
23. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Sikkerhedseksperter advarer om en ny browser-uafhængig orm, der spreder sig via Facebook, og som er skabt ved hjælp af værktøjet Crossrider til udvikling af browser-udvidelser.
23. maj 2012 kl. 09.30 | læs »

Investeringsbanker mistænkes for fup i forbindelse med Facebooks børsnotering. Det kan få konsekvenser.
23. maj 2012 kl. 08.31 | (1) | læs »

Lokalpolitikere har besluttet, at se stort på KMD's advarsler imod at sende pris-oplysninger videre til Kombit.
23. maj 2012 kl. 07.00 | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

I dette white paper kan du læse om en undersøgelse udført i august 2010 af Henry Corporation på...

Denne håndbog, CA Performance Handbook for DB2 for z/OS, havde oprindeligt titlen "The DB2...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

IBM Danmark lader hovederne rulle.