En kvart million i erstatning for museskade


Publiceret d. 14. oktober 2003 kl. 10.23


Annonce:
 
ANNONCE:
Den 38-årige Anne-Marie Lenger Ploug har fået erstatning, fordi hun lider af museskade, skriver Politiken.

Retten i Grindsted dømte hendes tidligere arbejdsgiver, Lego, til at betale hende en kvart million kroner, blandt andet fordi legetøjsproducenten ikke havde sikret hende arbejdsvilkår, som kunne forhindre museskaden i at opstå.

Hendes fagforening, Teknisk Landsforbund, har været nødt til at tage sagen gennem dyr domstolsbehandling. Arbejdsskadestyrelsen anerkender nemlig ikke museskader som arbejdsskade.

Retten i Grindsted har derimod lagt vægt på, at Retslægerådet vurderer, at arbejde med mus 25 timer om ugen eller mere øger risikoen for museskade, skriver Politiken.

Som teknisk assistent arbejdede Anne-Marie Lenger Ploug med mus stort set hele arbejdsdagen. Hendes fysiske gener begyndte, da Lego i 1997 skiftede IT-system, så de tastaturgenveje, hun var vant til at benytte, forsvandt.

I dag har Anne-Marie Lenger Ploug så store smerter, at hun slet ikke arbejder. Derimod håber hun at finde et job på mellem 12 og 15 timer om ugen.

Vigtigt for sagen har det også været, at Lego samme år selv bad Bedriftssundhedstjenesten vurdere arbejdsmiljøet, og tjenesten anbefalede at skære ned på det intensive arbejde foran skærmen. Det skete bare ikke.

Teknisk Landsforbund har anmeldt over 300 sager om museskader til Arbejdsskadestyrelsen. Alle er blevet afvist. Efter dommen i Grindsted er fagforeningen nu klar til at føre yderligere fem-seks stykker ved domstolene.

- Vi har udvalgt de mest oplagte sager, men dommer giver os anledning til at genoverveje de øvrige godt 300 sager. Men hvor mange sager, det kommer til at dreje sig om, kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, siger jurist i Teknisk Landsforbund Kaare Højerup.

Lego vil nærstudere dommens præmisser, inden selskabet afgør, om den skal ankes til landsretten.

Teknisk Landsforbund vandt sidste år en sag om tastearbejde mod Frederikssund Kommune, som gav et medlem 100.000 kroner i erstatning. Kommunen ankede dommen, og der er endnu ikke fastsat tidpunkt for sagen ved Landsretten.

Politiken refererer undersøgelser fra både Teknisk Landsforbund, HK og PLS Rambøll, som angiveligt viser, at halvdelen af alle, der arbejder med mus, har fysiske gener.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Vi vil snart opleve en helt ny bølge af apps til smartphones og tablet-pc'er, mener ekspert.
23. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Sikkerhedseksperter advarer om en ny browser-uafhængig orm, der spreder sig via Facebook, og som er skabt ved hjælp af værktøjet Crossrider til udvikling af browser-udvidelser.
23. maj 2012 kl. 09.30 | læs »

Investeringsbanker mistænkes for fup i forbindelse med Facebooks børsnotering. Det kan få konsekvenser.
23. maj 2012 kl. 08.31 | (1) | læs »

Lokalpolitikere har besluttet, at se stort på KMD's advarsler imod at sende pris-oplysninger videre til Kombit.
23. maj 2012 kl. 07.00 | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

IBM Danmark lader hovederne rulle.