Kan WiFi erstatte dine kabler? Få svaret her

Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.

Artikel top billede

Læs også:

Nu er det tid til at sende dine kabler på pension

WiFi kvæler hastigheden på dit bredbånd

Drømmen om den trådløse arbejdsplads, hvor kablerne er sendt på pension, og medarbejdere og maskiner frit kan flyttes rundt i kontorlandskaberne, kan hurtigt krakelere og ende som lidt af et mareridt.

Det mener Torben Rune, direktør i Netplan, der rådgiver om både trådløse og kablede netværksløsinger.

"Der er mange virksomheder, der snildt kan klare sig med et WiFi-net som det eneste, men der er også - og måske endda flere - som slet ikke kan klare sig med et WiFi-net som det eneste, " siger han.

Så sent som i denne uge siger en Gartner-analytiker ellers til Computerworld Norge, at kablet nu bør være alternativet til WiFi - ikke omvendt.

I sidste uge konkluderede en rapport fra analysefirmaet In-Stat, at WiFi nu ændrer sig fra udelukkende at handle om at få indhold fra et netværk til en enhed til at dele indhold mellem enheder, efterhånden som WiFi går fra at være en netværks-centreret teknologistandard til en, der muliggør peer-to-peer.

Her kan ren WiFi give problemer

Alt sammen er for så vidt rigtigt nok, forklarer Torben Rune, der ser mange positive ting i WiFi-netværk. Problemet er, at det i mange virksomheder kan give problemer at skrotte kablerne til fordel for et WiFi-netværk.

"Det handler ikke bare om, hvad virksomheden laver, men i høj grad også om, hvad det er for noget udstyr man har. Bruger man scannere, farveprintere og højopløsnings-grafik og sådan noget, så kan man simpelthen ikke nøjes med et WiFi-net. Der er ikke kapacitet nok."

"Det viser sig simpelthen på svartiderne. Den tid, det tager at printe et højopløseligt grafik-billede, stiger og bliver måske fem eller 10 gange langsommere, end hvis du havde et kabel."

De vigtigste WiFi-overvejelser

Læs også:

Nu er det tid til at sende dine kabler på pension

WiFi kvæler hastigheden på dit bredbånd

Torben Rune fra Netplan vurderer dog samtidig, at der er en hel del virksomheder i Danmark, hvor det kan give god mening at satse på et trådløst netværk frem for kablerne.

"I rigtig mange virksomheder er det, der foregår på printerne, at skrive nogle almindelige breve ud, og det kører snildt på et trådløst net."

Torben Runes erfaring er, at de fleste virksomheder endnu er noget tilbageholdende med at gå den trådløse vej. Det er der en god forklaring på:

"Vi bruger jo stadig mere båndbredde ud til vores pc'er. Det er helt almindelig praksis i dag, at man streamer undervisningsmaterialer og videomøder med videre ud gennem de netværk, der er i virksomheden, og hvis man går over på et trådløst net, kan man risikere, at man simpelthen ikke kan følge med på båndbredden."

"Det ser ikke ud som om, behovet for båndbredde bliver mindre. Tværtimod så er de applikationer, der i dag bruges i virksomheder, meget båndbredde-krævende - og meget tyder på, at det bliver endnu mere krævende, når vi taler om sky-applikationer."

Hvad gør din nabo?

Han forklarer, at man selvfølgelig kan øge den trådløse kapacitet ved eksempelvis at installere flere access points, så der er færre brugere på det enkelte hotspot.

"Problemet ved det er, at så er der ikke nogen idé i at lave et trådløst net ud fra en økonomisk synsvinkel. Det er både billigere og hurtigere at lave et kablet net."

"Det trådløse net bliver indført mere på grund af bekvemmelighed end på grund af hastighed, og det er klart, at bekvemmeligheden i en lang række virksomheder kommer før hastigheden."

En konkret udfordring er også, at der opstår trådløse forstyrrelser, når der kommer stadig flere access points internt i virksomheden og i de bygninger, der grænser op til.

"Hvis man går rent trådløst er man både afhængig af, at man får dimensioneret sit eget net fornuftigt, og af at naboerne ikke begynder at gøre noget, der ligner."

"Jeg har flere kunder, hvor der er forstyrrelser fra både naboer og alt muligt andet udstyr, der bruger frekvensen til noget andet end WiFi," lyder det fra Netplan-direktør Torben Rune.

Læs også:

Nu er det tid til at sende dine kabler på pension

WiFi kvæler hastigheden på dit bredbånd

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S