Banker: Sådan låner du penge som it-iværksætter

Ifølge it-iværksætterne er det uhyre svært at låne penge til driften. Her kan du se hvad, der kræves, før du går i banken.

Artikel top billede

Læs også:
It-iværksætter får nej i banken - mangler fysiske produkter

Derfor har it-iværksættere svært ved at komme i gang

Sådan ser en typisk dansk it-iværksætter ud

Det er svært at låne penge i banken, hvis man er it-iværksætter.

Den melding får man i hvert tilfælde både fra IT-Branchens direktør og fra iværksætterne selv.

Men ifølge bankernes interesseorganisation, Finansrådet, har it-iværksættere ikke vanskeligere vilkår end de øvrige virksomheder i Danmark.

Her forklarer Finansrådet, hvad du skal være opmærksom på.

Samme regler for alle

"Det er ikke sådan, at it-iværksættere er anderledes eller har en rød plet i panden, og derfor nægtes lån, når de kommer ind i banken," siger Sine Worm Jensen, erhvervspolitisk konsulent i Finansrådet.

Det er ikke bankernes opgave at formidle risikovillig kapital, men at låne til drift, fastslår hun.

Med udgangspunkt i det grundvilkår mener hun ikke, at der gælder specielle regler for it-iværksættere.

"It-iværksættere bliver vurderet ud fra en række kriterier, der ligger helt på linje med andre, der ønsker at optage et lån. Det handler ene og alene om, hvorvidt banken vurderer, om pengene kommer ind igen," forklarer hun.

"Der er selvfølgelig nogle unikke udfordringer og markeder for it-virksomheder, men hvis banken vurderer, at et projekt kan kaste penge af sig, så er jeg ikke i tvivl om, at banken også vil yde et lån."

Hun tilføjer dog, at bankerne er mere konservative i dag end for nogle år siden.

Det skyldes, at vi er midt i en krise, og derfor står bankerne overfor nogle nye lovmæssige kapitalkrav.

"Men den situation må alle låntagere acceptere," siger hun.

Software er godt nok

Der er ifølge Sine Worm Jensen heller ikke problemer med at stille immaterielle produkter, eksempelvis software, som sikkerhed for et lån.

"Virksomheden skal have en tilstrækkelig egenkapital og en række sikkerheder for det beløb, der lånes. Det gælder generelt."

"I forbindelse med eksempelvis software-produktion har man en alternativ pantform, der hedder fordringspant, som kan anvendes som sikkerhed," forklarer hun.

"Med iværksættere er risikobilledet større, og derfor kan det være en svær øvelse at låne. Hvis man har et par år på bagen og derved har bevist, at man kan drive forretning, bliver det nemmere."

Banken lægger desuden en menneskelig værdi ind over sine vurderinger.

"Det handler også om, hvilken person man sidder overfor. Er det en, der kan lede en virksomhed? Naturligvis skal man forstå produktet, men det er en helhedsvurdering af virksomheden," fortæller Sine Worm Jensen om bankernes rolle.

"Hvis man har behov for risikovillig kapital, skal man ikke bruge banken, men have forbindelse til private investorer."

Læs også:
It-iværksætter får nej i banken - mangler fysiske produkter

Derfor har it-iværksættere svært ved at komme i gang

Sådan ser en typisk dansk it-iværksætter ud

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S