Skat: It-firma er løbet fra skatteregning på 200 mio.


Publiceret d. 6. februar 2012 kl. 07.33


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Skat går til angreb på den børsnoterede amerikanske it-virksomhed NetApp - det tidligere Network Appliance, skriver Børsen.

Skat mener ifølge avisen, at det amerikanske selskab er løbet fra skattebetalinger for op mod 200 millioner kroner.

Det danske NetApp-selskab er formelt ejet af et selskab, der er registreret i skattelyet Cypern.

Det danske selskab er ifølge Børsen blevet brugt til at opsamle meget store indtægter fra NetApps europæiske forretninger.

Ifølge avisen har NetApp via ejerselskabet på Cypern trukket 650 millioner kroner ud af den danske forretning i form af udbytter.

Dernæst er pengene blevet ført videre til Bermuda, hvorefter de er havnet i moderselskabet i USA.

"Vi mener, at de skulle have betalt udbytteskat, da de udloddede udbytte," siger viceskattedirektør Jesper Wang-Holm til Børsen.

Børsen skriver, at Skat imidlertid allerede har fået en afgørelse i Landskatteretten i mod i sagen. Retten har vurderet, at et EU-direktiv giver grønt lys for at overføre udbytter skattefrit mellem selskaber i EU.

Alle hidtidige sager i Landskatteretten mod multinationale selskaber er imidlertid blevet anket.

Det overvejer Skat også at gøre med denne afgørelse, skriver Børsen.

NetApps europæiske vicedirektør, Fritz Meijaard, skriver i mail til Børsen, at selskabet respekterer danske love og regulativer.

"I den konkrete sag bemærker vi, at Landsskatteretten har givet NetApp fuldt ud medhold," skriver han til Børsen.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Digitaliseringen af de danske tingbøger har ført til masser af fejl i oplysningerne i bøgerne.
23. maj 2012 kl. 11.04 | læs »

Vi vil snart opleve en helt ny bølge af apps til smartphones og tablet-pc'er, mener ekspert.
23. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.
22. maj 2012 kl. 15.29 | læs »

Leverandører udpeget til systemlevering i et af Danmarkshistoriens største offentlige it-projekter nogensinde.
23. maj 2012 kl. 10.33 | læs »





 
White papers
En KVM-switch er et stykke hardware, der gør det muligt at styre flere computere på en gang. Det...

For at udnytte analytics til at skabe konkurrencemæssige fordele må en virksomhed have en...

Der er i erhvervslivet i dag stor interesse for, hvordan analytiske beslutninger integreres i de...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

IBM Danmark lader hovederne rulle.