Artikel top billede

Derfor vil LEGO ikke lege med gTLD'er

Brug af domænet www.legmed.lego ville ikke gå som en leg, mener LEGO.

Invisible

LEGO er et af Danmarks - og verdens - største brands. Derfor har mange forestillet sig, at firmaet vil være blandt de firmaer, der har registreret et af de såkaldte gTLDs. For eksempel .lego eller .brick.

Men klodsfabrikken vil ikke røre de ny domænemuligheder med en ildtang.

LEGOs marketingsfolk og jurister har vurderet fordele og ulemper. Og der er flest ulemper. 

"Vi kan ikke se, at det vil hjælpe forbrugeren med nemmere at finde frem til vores sider. Tværtimod. For i stedet for, at vi har én indgang, som, de fleste kan tænke sig til, ligger på en .com-adresse, så vil vi få en masse steder at overvåge, fordi folk i høj grad skulle finde os via søgemaskiner," siger Jan Christensen, Communication Manager i LEGO koncernen.

LEGO har hverken tænkt sig at investere i sit firmanavn som domæne-endelse (.lego) eller mere generiske kategorier (fx. .games eller .brick). Hvert domæne koster op mod en million kroner at registrere.

"Grundlæggende mener vi ikke, at forbrugeren får noget ud af det nye tiltag. Omvendt giver det os en masse ekstra, som vi heller ikke får noget ud af," siger Jan Christensen.

Sociale medier er også krævende

LEGO slipper dog ikke for at skulle overvåge markedet og holde øje med ondsindede eller legitime registreringer af gTLD'er, som kunne narre forbrugerne til at tro, at de var havnet på en officiel LEGO-side.

Men LEGO vil ikke proaktivt udnytte den nye mulighed.

"Vi er ikke vanvittig begejstret for det her. Det hænger primært sammen med, at det ikke giver ny værdi til vores forbrugere og dermed vores markedsføringsstrategi. For eksempel giver sociale medier også en masse ekstra arbejde for os i forbindelse med overvågning af, hvad der bliver sagt om os på nettet, men sociale medier giver samtidigt nogle kæmpe muligheder for at få dialog med vores kunder. Men i forhold til nye domæner mangler vi simpelthen den positive side af ligningen i forhold til at bruge det på en kreativ måde," siger Jan Christensen.

LÆS OGSÅ: "Kun 10-20 danske firmaer vil søge om et gTLD"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere