Artikel top billede

C5-forhandlere har succes med andelsmodel

I forhandlersamarbejdet C5 Dynamics Partner har hver forhandler en stemme. Siden april i fjor er antallet af medlemmer vokset fra fire til ti.

På bare ti måneder har en stribe af markedets helt små C5-forhandlere tilsluttet sig forhandlersamarbejdet C5 Dynamics Partner, som gør det muligt for de små forhandlere at forsætte som selvstændige virksomheder.

Siden Microsoft for snart to år siden strammede kravene til C5-forhandlernes certificeringer, omsætning og tekniske kompetencer, har de mindre forhandlere været afskåret fra at sælge C5-licenser som fuldgyldige Microsoft-partnere. I stedet har forhandlerne haft mulighed for at få status som såkaldte referencepartnere, der kun kunne få fingre i de livsvigtige C5-licenser gennem en større forhandler, som har de nødvendige certificeringer.

Derfor startede de fire vestjyske forhandlere LCN It Systemer og Attend fra Esbjerg, Vestjysk It fra Nr.Nebel og Rajo i fjor selskabet C5 Dynamics Partner for på den måde, at kunne leve op til kravene. Siden er yderligere seks forhandlere kommet til, og ifølge direktør Ragnar Johanesen fra Rajo er man lige nu i forhandlinger med yderligere et par forhandlere.

»Jo større vi er, jo mere pondus har vi over for Microsoft, ligesom vi får mere opmærksomhed fra den side,« siger Ragnar Johanesen.

C5 Dynamics Partner er kun et blandt flere tilsvarende samarbejder som eksempelvis C5 Partnergruppen, der er tilknyttet den store C5-forhandler Elbek & Vejrup. På samme måde har flere større forhandlere indgået samarbejder med mindre C5-forhandlere.

Men Ragner Johanesen understreger, at deltagerne i C5 Dynamics Partner har en stemme hver, når der skal træffes beslutninger, ligesom der er fuld åbenhed om hvilke kunder, der betjenes af hvilek forhandlere.

»Hos os kan man se, hvilke licenser, der ligger hos hvem. Det er en garanti for, at vi respekterer hinandens kundeforhold,« siger Ragnar Johanesen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere