ANNONCE:
Om teleoplysninger
De detaljerede informationer om tele-kundernes samtaler og sms'er skal ikke forveksles med de indholdsmæssigt næsten identiske logningsdata, der indsamles ifølge logningsbekendtgørelsen, og som skal slettes efter et år.
I stedet er der tale om oplysninger, som teleselskaberne skal gemme på grund af bogføringsloven, og som flere gange har bevirket, at myndighederne har fået udleveret teledata om danskerne, der er langt ældre end de 12 måneder, som den omdiskuterede logningsbekendtgørelse fastsætter.
Læs også:
Kritik: Derfor kan Skat ikke kræve dine teledata udleveret
TDC til Skat: Nej, I får ikke kundernes teleoplysninger.
Skat kræver dine teledata uden retskendelse.
Teleboss: Nægt at udlevere danskernes data til Skat.
Derfor har Skat ret til at snage i dine teledata.
Skat: Derfor kigger vi dine teledata igennem.
Kritik: Derfor kan Skat ikke kræve dine teledata udleveret
TDC til Skat: Nej, I får ikke kundernes teleoplysninger.
Skat kræver dine teledata uden retskendelse.
Teleboss: Nægt at udlevere danskernes data til Skat.
Derfor har Skat ret til at snage i dine teledata.
Skat: Derfor kigger vi dine teledata igennem.
Indholdsfortegnelse:
Skats trusler virker: Har før fået udleveret teledata
Kritik: Derfor kan Skat ikke kræve dine teledata udleveret
Teleselskaberne raser over Skats krav om at udlevere konkrete borgeres teleoplysninger til brug for jagten på skattesnydere.
Samtidig kalder tænketanken Cepos myndighedens fremgangsmåde for en overtrædelse af Menneskerettigheds-konventionens sikring af borgere og virksomheders ret til privatliv.
Men begge parter tager fejl. Skats praksis strider ikke imod lovgivningen og retsikkerheden, mener Marit Abel, der er jurist hos Skat og kandidatstipendiat hos Århus Universitet, hvor hun forsker i Skats kontrolbeføjelser og politiets efterforskningsmidler i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv.
Senest har Cepos chefjurist Jacob Mchangama i et notat opfordret til at revidere den såkaldte skattekontrollovs paragraf 8d, som giver Skat beføjelser til at få udleveret eksempelvis teledata uden en retskendelse.
Loven er forældet og tager ikke højde for, at der i dag findes store mængder personfølsomme oplysninger et hav af databaser, lyder kritikken fra Cepos.
Vi lever ikke i hørerørets tid
Marit Abel medgiver, at den omdiskuterede skattekontrollov godt nok havde sin spæde start i Statskatteloven helt tilbage fra 1903, men peger på, at den er løbende revideret.
Senest i 1994, hvor Skats adgang til at indhente oplysninger blev betinget af, at oplysningerne skulle have væsentlig betydning for skatteligning.
Dette er en betingelse for indhentelse af alle oplysninger, også fra teleselskaber.
"Det betyder jo, at bestemmelsen ikke har stået urørt hen. Man kan også se i bemærkningerne, at der naturligvis er reflekteret over, at vi i dag ikke lever hørerørets tid, men at vi har telekommunikation og så videre," siger Marit Abel.
Cepos argumenterer i notatet for, at "beskyttelsen mod vilkårlige og uretmæssige tvangsindgreb som følge af grundlovens § 72 er en grundlæggende og fundamental rettighed og undtagelser hertil bør kun tillades, såfremt det er strengt nødvendigt."
Derfor mener Cepos, at man "i højere grad [burde] indføre saglige og objektive betingelser for tvangsindgreb i relevante love og bekendtgørelser [...] for på den måde at lade domstolene forholde sig til klare retsfaktum, så de igen kan danne et fornuftigt værn om både borgeres og virksomheders retssikkerhed," skriver Jacob Mchangama.
Ingen tvang i telebreve
Men hos Skat fortæller Marit Abel, at Skat slet ikke foretager tvangsindgreb, når myndigheden kræver teleoplysninger fra teleselskaberne.
Tvangsindgreb er ifølge juristen karakteriseret ved, at Skat eksempelvis går ud på arbejdspladser for at skaffe adgang til dokumenter. Men det er ikke det samme der foregår, når Skat beder teleselskaberne om borgere eller virksomheders teleoplysninger, forklarer hun:
Fortsættes ...



