Skat løfter hammeren: Sådan afgør vi CSC's skæbne

Hammeren falder, hvis ikke CSC indfrier nogle helt særlige forventninger og krav, lyder det fra Skat.

Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Læs også:

Skat: CSC har bevidst ført os bag lyset

Hver eneste uge bliver CSC nøje målt og vejet hos Skat, hvor et såkaldt debitormotor-projekt er blevet stærkt forsinket og dyrere end forventet.

Træder selskabet ved siden af i den tre måneder lange prøveperiode, som først udløber om en lille måned, så venter der en fyreseddel.

Det forklarer Kristian Vensgaard, der er fagdirektør for it-projekter hos Skat, til Computerworld.

"Hvis projektet ikke retter sig op, og vi ikke ser den fornødne fremdrift, vi forventer, og som er nødvendige for at holde de aftalte milepæle, så falder hammeren. Så er vi i en situation, hvor vi ikke længere kan tro på samarbejdet," siger han. 

Sådan holder Skat øje med CSC

Han fortæller dog, at Skat nu kan måle fremdriften ugentligt og på kodelinjer.

"Vi har lavet en monitor-aftale med SIG. De får kode leveret en gang om ugen og undersøger så koden for kvalitet, fremdrift den slags ting."

Han fortæller, at styregruppen via et website har adgang til at følge projektet og lave såkaldt drill-down på, hvordan det på en lang række parametre går med koden.

"Det giver os et glimrende indblik i, hvordan det hele skrider frem, og hvor vi er henne med kvaliteten," siger han. 

Han sammenligner situationen med prøvetiden, når man er nyansat. 

"Der er det hver eneste dag i ens daglige arbejde, at man skal vise, at man er sin stilling værdig," siger Kristian Vengsgaard.

Debitormotor-systemet er vigtigt for myndigheden, fordi det som betalings og opkrævningssystem skal bruges til at håndtere en lang række tjenester overfor offentligheden.

Blandt andet er det længe ventede digitale motorregister, der skal gøre det langt nemmere at skifte nummerplader på køretøjer, forsinket flere gange på grund af Debitormotor. 

Skat har dog udviklet en nødløsning, som gør det muligt at tage motorregisteret i brug til sommer uden Debitormotor.

CSC oplyser til Computerworld at firmaet ikke på nuværende tidspunkt har nogen kommentarer.

Læs også:

Skat: CSC har bevidst ført os bag lyset

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect