Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC Hosting forhandler om at overtage CSC-ansatte

TDC Hosting forhandler med indiske gigantfirma om at overtage et hemmeligt antal CSC-medarbejdere. Det sker som led i forhandlingerne om drift af 2.000 TDC-servere, CSC tidligere har stået for.

læs også :

Endnu et TDC-selskab forhandler med Tata efter CSC-exit

CSC mister milliarder på tabte TDC-aftaler CSC til 300
medarbejdere: I er sagt op

Dansk kæmpeselskab sætter CSC på porten

CSC-chef afviser at 900 ansatte skal ud

Det TDC-ejede it-firma TDC-hosting forhandler med indiske Tata TCS om at overtage et ukendt antal af de omkring 300 CSC-medarbejdere, som er varslet virksomhedsoverdraget i forbindelse med TDC's valg af Tata TCS som ny leverandør i stedet for CSC.

Overtagelsen er en del af kontraktforhandlingerne mellem TCS og TDC Hosting om at blive underleverandør til Tata TCS på drift af 2.000 TDC-servere.

Hos TDC Hosting vil Jesper Bak Olesen ikke vil ud med, hvor mange ansatte der er tale om, før der er blæk på papiret.

TDC Hosting er ikke det eneste TDC-firma, der forhandler med TDC og Tata om at overtage en del af de 300 CSC-medarbjdere. Også Netdesign, der regner med at overtage en minibusfuld, forhandler kontrakt.

Antal hoveder hemmeligt

"Der er mennesker med i overdragelsen, helt sikkert. Det er danske ressourcer, som vil fortsætte med at sidde i Danmark. Og vi supplerer med nogle indiske ressourcer, som bliver vores offshoring platform fremadrettet, " siger han.

Han fortæller, at selskabet hidtil kun har erfaring med at benytte dansk arbejdskraft i forbindelse med håndteringen af deres kunder.

"Vi har egentlig udelukkende danske ressourcer på alt det, vi laver i dag," siger han til Computerworld.

Derfor bliver samarbejdet med Tata TCS ifølge direktøren en ilddåb for TDC Hosting i at anvende indiske ressourcer på store opgaver.

Der vil nemlig være arbejdsopgaver, som vil foregå fra Indien, fortæller Jesper Bak Olesen.

Indere skal også bruges på andre kunder

Indere skal hjælpe på prisen

Hvordan den såkaldte blend-rate ender, altså hvor stor en del af medarbejderne der udgøres af indere, kan han ikke sige i øjeblikket.

"Der bliver selvfølgelig dansk arbejdskraft i forbindelse med det her, det er helt oplagt. Der bliver danske arbejdspladser," siger han.

Hvis aftalen kommer i mål vil TDC Hosting få en indisk organisation, som kommer til at understøtte selskabet på netop de opgaver, aftalen handler om, fortæller Jesper Bak Olesen.

Og den støtte kan bruges fremadrettet i forhold til andre kunder og aftaler, medgiver direktøren.

"Det er helt klart målet, at vi på sigt vil komme til at bruge nogle indiske ressourcer også på andre kunder, specielt fordi vi bevæger os op i markedet, hvor vi konkurrerer mod IBM, CSC, NNIT, hvor vi faktisk er ret presset på prisen," siger Jesper Bak Olesen.

Lader udstyret stå

Derfor er strategien for TDC Hosting at få bygget nogle indiske ressourcer op som supplement til de danske, fortæller han.

Driften af 2.000 TDC-servere skal ifølge Jesper Bak Olesen være på plads den 1. april i år. Han fortæller, at mange af serverne vil bliver stående i samme lokaler, som de allerede befinder sig i.

Derfor bliver der på den korte bane ikke tale om at flytte serverne hen til TDC Hostings serverlokaler, sådan som det typisk foregår.

"Der er lavet nogle konstruktioner som gør, at de kan blive i de datacentre, hvor de står i dag," siger Jesper Bak Olesen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere