Artikel top billede

Derfor er du ikke på Cebit

Hvis du læser dette, er du sandsynligvis ikke blandt gæsterne på verdens største it-messe i Hannover. En analytiker forklarer, hvorfor messen har mistet mindshare.

På Computer-messen Cebit, der startede i går, kan man ikke finde en stand for verdens tredjestørste computerfirma, Asus.

Flere andre af de taiwanesiske computer-giganter, for eksempel Gigabyte Technology og MSI, har også skåret ned på satsningen på Cebit i år, selvom de nævnte mærker er repræsenteret med mindre stande.

Ifølge de officielle tal fra de tyske arrangører er der totalt set lige så mange udstillere i år på Cebit som sidste år, nemlig 4200. Men ifølge ComONs forespørgsler, er Cebit ikke længere så vigtig for it-branchen - især ikke sammenlignet med den næsten ikoniske status som samlingspunkt, som Cebit nød for omkring ti år siden.

Hos Asus forklarer marketing manager Anders Haby, at man kan takke Intel for selskabets fravalg af en stand på verdens største it-messe.

"Intels Ivy Bridge kommer først i april eller maj, så ind til da har vi ikke så mange nye ting at vise frem. Og en stand koster jo rigtig mange penge," siger han.

Han indrømmer dog også, at det nok har spillet ind for beslutningen, at Cebit slet og ret er blevet mindre vigtig.

IDC-analytiker Anders Elbak forklarer Cebits dalende mindshare med det faktum, at computere og computer-produkter i stadigt bliver mere og mere ens.

Virtualiserings-bølgen ramte hårdt

"Det er er ikke længere så relevant at vise sine produkter frem, og der er ikke længere så stor forskel på de forskellige computere. It er i højere grad blevet en hyldevare, og producenternes forskellige isenkram skiller sig mindre ud," siger han.

Er det cloud-computing der har taget luften ud af en hardware-messe som Cebit?

"Nej, cloud computing mener jeg ikke, det er. Der er trods alt stadig kun meget få firmaer, der benytter cloud computing til deres produktionsmiljøer. Men en trend som virtualisering, hvor detaljerne om den enkelte maskine bliver sekundær, har gjort meget for at fjerne glansen fra en messe-stand med nye servere," siger Anders Elbak.

Også mobil-revolutionen har indirekte været med til at formindske interessen for Cebit:

"Virtualisering og commodity-trenden påvirker Cebit, og på gadget-fronten er interessen flyttet over i det mobile univers, hvor det ikke er Cebit, men Mobile World Congres i Barcelona, der er samlingspunkt," mener Anders Elbak.

Pc-branchen, som tidligere var en vigtig del af Cebit-universet, er også svundet ind i forhold til glansårene, hvor det krævede kilometer-lange traveture gennem Cebit-hallerne - og lige så lange besøg i ølteltet for at skylle oplevelsen ned - hvis den besøgende skulle hele raden rundt.

Muntre timer i ølteltet

"For ti år siden var der et utal af forskellige producenter. Den flok er blevet langt mindre, og de, der er tilbage, har svært ved at skille sig afgørende ud," mener IDC-analytikeren.

Han er selv en af de, der har tilbragt adskillige muntre timer i Cebits øltelt - men det er mange år siden. Den sociale dimension, hvor Cebit bruges som anledning til at møde kolleger og konkurrenter i branchen, mener han tiden er ved at løbe fra.

"I dag har man nok noget sværere ved at retfærdiggøre en Cebit-tur, hvor man river flere dage ud af kalenderen blot for at komme med til en messe," konkluderer Anders Elbak.

Kun seks danske firmaer har investeret i en stand ved den igangværende Cebit-messe:  AlfaCom Group, eConscribi, GM Plast, Heveas, Scanjour og Steelseries.




IT-JOB

Infomedia A/S

Head of IT Operations

IT & Co ApS

IT-tekniker

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere