Artikel top billede

Ny tendens: Data-kaos vil blive en del af din hverdag

ComputerViews: Udfordringen med at medarbejderne anvender private cloud-tjenester til arbejds-dokumenter er først lige begyndt. Ny tendens kan føre til et rent data-kaos for it-afdelingen.

Læs også:

It-chef: Vil du forbyde iCloud i virksomheden

Din smartphone og tablet bliver tvunget til cloud

Her er Microsofts mest undervurderede teknologi

ComputerViews: Der vil i de kommende år ske et skred i medarbejdernes brug af it på arbejdspladserne.

Skredet kommer først og fremmest til at betyde, at it-afdelingen mister kontrollen med virksomhedens data.

Vi har alle hørt om it-afdelingens udfordring med, at medarbejderne uploader dokumenter til tjenester som Dropbox, Mozy eller Box.

Selvom det i sig selv kan give hovedpine for it-afdelingen, er det ingen ting sammenlignet med det scenarie, der nu er ved at blive skabt i smartphone- og tablet-boomets kølvand.

Fælles for alle de nye enheder er nemlig to ting:

1) De har en konstant og hurtig internetforbindelse.
2) De er fra fødslen dybt integreret med cloud-tjenester.

Cloud her, der og alle vegne

Gartner vurderede i sidste uge i en rapport, at forbrugerrettede cloud-tjenester vil være integreret i 90 procent af alle nye gadgets i 2013.

De såkaldte personlige skyer, der bliver integreret i smartphones og tablet-pc'er, lader brugerne opbevare, synkronisere, streame og dele indhold med nettet som omdrejningspunkt.

De mest kendte eksempler er måske Apples iCloud, Microsofts SkyDrive, Googles mange web-tjenester og Amazons sky.


Skydrive er tæt integreret i Windows Phone - her i Word.

Køber man en iOS-gadget, en smartphone med Windows Phone, et Android-produkt eller en tablet fra Amazon er skyen en del af købet.

Det giver it-afdelingerne en udfordring, når flere og flere gadgets kommer med skyen indbygget i både styresystemet og de tilhørende apps. Nu er der ikke længere "bare" tale om en enkelt tjeneste som Dropbox, men om en integreret og omfattende del af selve produktet.

Når medarbejderen tager et billede med iPhonens kamera, så ligger det 10 sekunder senere i iCloud. SkyDrive er direkte kædet sammen med Microsofts Office-applikationer til smartphones og tablets, og alle de mange Android-produkter er nærmest født ud af en cloud-tankegang.

Det kan naturligvis hjælpe brugeren til en lettere dagligdag, men er problematisk, hvis it-afdelingen samtidig skal forsøge at hindre, at virksomhedens data ligger alle mulige andre steder end der, hvor man selv håndterer sikkerheden.

Kan man ikke bare slå det fra?

Læs også:

It-chef: Vil du forbyde iCloud i virksomheden

Din smartphone og tablet bliver tvunget til cloud

Her er Microsofts mest undervurderede teknologi

Men man kan jo bare slå cloud-tjenesterne fra på medarbejdernes smartphones og tablets!

Det er nemmere sagt end gjort.

Det er ganske vist relativt overskueligt at gå ind under "Indstillinger + iCloud" på en iPad og herefter vælge, om eksempelvis dokumenter, billeder, kontakter, kalendere, påmindelser og så videre skal synkroniseres via iCloud.

Men netop fordi det er nemt, kan medarbejderne også slå det til igen.

Gartner-analytiker Brian Prentice udtalte i forbindelse med lanceringen af iCloud:

"Trods alle de fede ting, som denne veldesignede løsning vil give dig som individ, kan jeg forsikre om, at mange, mange it-afdelinger vil fokusere på et enkelt faktum; iCloud skaber en situation, hvor virksomhedens intellektuelle aktiver vil finde vej til folks personlige skyer og dermed er ude af virksomhedens kontrol."

Derfor elsker producenterne cloud

Vi befinder os lige nu i en overgangsperiode, hvor cloud-tjenester stadig i høj grad er noget, man kan vælge til og fra, men i stigende grad bliver en del af både styresystem og applikationer fra selskaber som Microsoft og Apple.

Det sker dels, fordi det er en måde at øge funktionalitet og brugervenlighed på, men også fordi virksomhederne har et klart incitament til at forsøge at holde på dig som kunde ved at opbygge et helt økosystem omkring de produkter, man sælger.

Konceptet med "bare at slå det fra" smuldrer dermed væk i de kommende år.

Selvom det betyder, at it-chefen og it-afdelingen får sværere og sværere ved at kontrollere, hvor og hvordan virksomhedens data opbevares, så er der stadig metoder til at hindre et rent kaos.

Her er løsningen

Læs også:

It-chef: Vil du forbyde iCloud i virksomheden

Din smartphone og tablet bliver tvunget til cloud

Her er Microsofts mest undervurderede teknologi

Den vigtigste fremgangsmåde er at tilbyde medarbejderne løsninger, der er ligeså brugervenlige og nemme at benytte som de eksterne cloud-tjenester.

Det skal simpelthen være en leg at skifte mellem pc'en, tablet-pc'en og smartphonen, mens man arbejder på samme dokument.

Dermed fjernes i hvert fald en del af behovet for de eksterne tjenester.

Samtidig peger en hel del rådgivere på, at "interne apps stores" kan være vejen frem. Med det menes, at man tilbyder medarbejderne et katalog med (sikre) apps, de selv kan vælge til og fra efter behov.

Der findes dog en række modeller, der kan sikre, at it-afdelingen ikke helt mister kontrollen med de mobile enheder.

De vigtige spørgsmål

Tilbage står ikke desto mindre, at producenterne af smartphones, tablets og traditionelle computere i stigende kobler hardwaren sammen med smarte cloud-tjenester for at give brugerne den bedste helheds-oplevelse.

Dermed bliver valget af en ny smartphone til medarbejderne i stigende grad ikke blot et spørgsmål om hardwaren, men også om hvordan hele software-landskabet ser ud.

Vigtige spørgsmål for it-afdelingen bliver, hvordan integrationen til skyen er skruet sammen, og - måske vigtigst af alt - hvis det alligevel er uundgåeligt, at medarbejdernes data ryger ud i skyen:

Hvilken leverandør har den mest sikre og robuste cloud-løsning?

Læs også:

It-chef: Vil du forbyde iCloud i virksomheden

Din smartphone og tablet bliver tvunget til cloud

Her er Microsofts mest undervurderede teknologi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere