Lange udsigter for danske tegn i svenske domæner

Den svenske domænenavnsadministrator NIC-SE vil ikke foreløbigt åbne for muligheden for at anvende de danske tegn æ og ø i .se-domæner. DK-Hostmaster vil først i det nye år tilbyde .dk-domæner, der indeholder svenske tegn.

Der kommer til at gå mindst et år, før det bliver muligt at anvende danske tegn i svenske domænenavne.

Mens DK-Hostmaster fra januar næste år vil gøre det muligt for eksempelvis svenskere at registrere domænenavne med de svenske tegn ö, ä, é og ü, vil DK-Hostmasters svenske kollega NIC-SE (Network Information Centre Sweden) ikke foreløbigt åbne for brugen af æ og ø i .se-domæner.

Til Computerworld Online oplyser informationsansvarlig Patrik Lindén i II-stiftelsen, der er det svenske modstykke til Dansk Internet Forum (DIFO), at II-stiftelsen har besluttet at indføre tegnene å , ä, ö, ü og é i se-domæner, og at andre tegn først vil komme på tale senere.

- Men det er endnu ikke besluttet. Først vil vi vurdere interessen for IDN-domænerne (domænenavne med det internationale tegnsæt, red), inden nye tegn kommer med, siger han.

Patrik Lindén forventer ikke, at der vil ske noget i sagen før tidligst om et år.

- Hvilke tegn, der bliver tale om, ved jeg ikke, men det ville da være naturligt at tage de danske tegn med, siger han.

Lige ved 15.000 har forudregistreret .se-domænenavne, der indeholder de svenske tegn. Det mest populære domænenavn, som svenskerne ville registrere var sök.se, som 206 personer ansøgte om.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job