Artikel top billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Google færdig med at sende Chrome i skammekrogen

Google sætter en stopper for straf til Chrome, der kan påvirke browserens markedsandel.

Læs også:

Chrome hullet som en si - Google lukker 14 huller

Computerworld News Service: Googles browser, Chrome, har nu afsonet sin straf, og selskabet har givet browseren den gamle PageRank tilbage efter en 60-dages selvpåført straf på grund af en markedsføringskampagne, der brød selskabets egne regler.

På et tidspunkt i løbet af marts ophævede Google den strafforanstaltning, som selskabet havde pålagt Chrome i den første uge af januar, navnlig at browserens download-side, www.google.com/chrome, blev rangeret lavere i søgeresultaterne.

Det vides ikke, præcist hvornår Google genindførte browserens gamle rangering. Websitet Search Engine Land var 16. marts først til at rapportere om straffens ophør.

Chrome i vælten

Beslutningen om at reducere Chromes PageRank - den rangering, som Google giver websites baseret på blandt andet hvor mange andre websites, der linker til dem - blev taget efter SEO Book og Search Engine Land afslørede, at en markedsføringskampagne betalte bloggere for at offentliggøre indlæg med links til en video, der markedsførte Chrome til små virksomheder.

Det tillader Google ikke, og selskabet har tidligere straffet lignende adfærd.

4. januar offentliggjorde Matt Cutts, som er chef for det team hos Google, der har ansvaret for at holde opsyn med, om disse regler overholdes, at rangeringen i søgeresultaterne af Chromes download-site derfor ville blive nedgraderet og holdt på dette lavere niveau i mindst 60 dage.

Google nedgraderede download-sidens PageRank til nul, hvilket er den laveste karakter i PageRanks skala, der går fra nul til 10.

24. marts estimerede adskillige PageRank-værktøjer Chromes download-side til en karakter på syv.

Det betyder det i søgninger

Foretager man i dag en søgning på Google med "browser" som søgeord, ligger Chrome på en tredje- eller fjerdeplads på første side af søgeresultater. I løbet af strafperioden lå Chromes download-site helt nede på femte side af søgeresultaterne.

Mozillas Firefox ligger stadig på førstepladsen i en søgning med "browser" som søgeord.

Net Applications vurderer, at denne straf var årsagen til den største nedgang nogensinde i Chromes markedsandel i januar, men tallene fra StatCounter fortæller en anden historie.

Chromes andel steg nemlig fortsat i løbet af strafperioden ifølge StatCounters målinger: 1,1 procent i januar, 1,4 procent i februar og indtil videre én procent i marts.

Denne vækst er på linje med StatCounters tal for Chromes vækst i 2011, hvilket i gennemsnit var lige over én procent per måned.

Chrome har ifølge StatCounters tal i dag en andel på 30,8 procent af det globale browsermarked, hvilket kun overgås af Microsofts Internet Explorer. Net Applications måler dog Chromes globale andel til at ligge på 18,9 procent.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Chrome hullet som en si - Google lukker 14 huller




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere