Ny trojaner rammer Mac: Kan installere sig selv


Publiceret d. 3. april 2012 kl. 14.45


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: Mac-trojaneren Flashback, som har været i medierne, siden den blev afsløret sidste år af sikkerhedsfirmaet Intego, har et nyt trick i ærmet: Den kan nu inficere din Mac efter ikke meget mere end et besøg på et website[/url].

Oprindeligt udgav Flashback sig for at være en installer til Adobes Flash Player - deraf navnet - men malwaren har mindst en gang siden ændret taktik og udgiver sig nu for at være en Mac-softwareopdatering eller en Java-opdatering.

Den seneste variant, der blev opdaget af sikkerhedsfirmaet F-Secure, som kalder den OSX/Flashback.K, udnytter svagheden CVE-2012-0507 i Java SE6.

Kan installere sig selv
Denne svaghed gør det muligt for malwaren at installere sig selv fra et skadeligt website, som brugeren besøger, uden at brugeren skal indtaste administratorkoden.

Der er på nuværende tidspunkt ingen rettelse tilgængelig af denne sårbarhed på Mac, selv om hullet blev lukket i Java til Windows i februar.

Apple er længe blevet kritiseret for at være bagefter Windows, når det kommer til sikkerhedsopdateringer af Java.

Men da Apple udruller opdateringer med nogle få måneders mellemrum, vil selskabet sandsynligvis inden længe distribuere en rettelse.

Indtil da anbefaler F-Secure brugerne at slå Java fra på deres Macs. Firmaet har også offentliggjort instruktioner til, hvordan man tjekker, om man er inficeret med trojaneren Flashback.

Denne sårbarhed i Java er desuden for nylig blevet inkluderet i det populære hackerværktøj BlackHole.

Selvom der ikke er grund til panik, så er det grund nok til at foretage visse sikkerhedsforanstaltninger, at den seneste variant af denne malware kan installere sig selv, uden at brugeren skal indtaste administratorkoden.

Det vil være fornuftigt at slå Java fra, men den første forsvarslinje er som altid at have sin opmærksomhed og omtanke med sig på nettet.


Oversat af Thomas Bøndergaard



Kommentarer

Fremtidens CIO

Årets CIO: Fem danske it-direktører kæmper om titlen som Årets CIO 2013. Her har du kandidaterne. Læs mere »
Boligkæden Home har i 17 år været gennem en it-forvandling, der har gjort boligkøb til en digital disciplin. I dag er kodeordene automatisering, Umbraco og kunder, der er uhyre velforberedte. Læs mere »

Dansk top-itchef vil ikke have, at de ansatte anvender private telefoner og computere på job. Istedet anvender virksomheden en strategi, som den kalder PUOD (Please Use Our Device.) Se hvorfor. Læs mere »


Du har fire gange større mulighed for at levere økonomisk vækst, hvis du knytter forretningen og it-afdelingen tæt sammen.
Fremtidens it-vækst skal ikke findes indenfor traditionel it-drift og -struktur. Se her, hvor du skal tjene pengene frem til 2020.
Interview: Jens Hartmann er som CIO i Grundfos ansvarlig for en it-organisation på snart 600 mand - og en ambitiøs it-strategi, der skal løfte brugen af it til et nyt niveau.
Lean er ikke kun noget der er forbeholdt den brede forretning. It-afdelingen skal tænkes med, og det giver udslag på bundlinjen. Se her, hvordan du kan gøre det med succes.
Besparelser på it-budgettet har domineret de seneste år, men nu er der kommet andre boller på suppen. Her er it-chefernes topliste over, hvad der skal stå øverst på dagsordenen i det nye år.