Artikel top billede

Danske piloter skal flyve med iPads i cockpittet

Et dansk flyselskab udstyrer sine piloter med iPads.

Passagerfly er normalt noget, vi forbinder med kostbar og avanceret elektronik.

Men snart kan et helt almindeligt stykke forbrugerelektronik blive en del af piloternes standardudrustning.

Det danske flyselskab Thomas Cook Scandinavia er nemlig i gang med at udstyre sine piloter med iPads.

De kompakte tablet-computere skal i fremtiden være et uundværligt arbejdsredskab om bord på flyet. Dermed følger det danske flyselskab med de britiske rødder i fodsporene på det amerikanske selskab American Airlines, der er langt fremme med lignende planer.

Ifølge Trafikstyrelsen, som er den myndighed, der regulerer den dansk luftfart, er Thomas Cook dog indtil videre det eneste danske selskab med så konkrete planer.  

Skal erstatte flymanualer

IPad'en skal erstatte de mange tunge flymanualer, der i dag bliver fragtet rundt på alle fly.

I dag har alle Thomas Cooks fly et mindre bibliotek af manualer, der vejer op imod 70 kg og breder sig over cirka 23.000 sider. Manualerne optager så meget plads, at de fylder en del af pladsen i flyets garderobe og lægger yderligere beslag på to kasser.

Men det er Thomas Cooks forhåbning, at den plads kan frigøres, når piloterne tager deres blot 613 gram tunge tablet i brug.

Ifølge Hans-Henrik Grentzmann, der er luftkaptajn hos Thomas Cook og står i spidsen for iPad-projektet, vil alene vægtbesparelsen på flyvningerne kunne mærkes på flyselskabets brændstofudgifter.

Men iPad'en vil også gøre arbejdsdagen betydeligt lettere for piloterne, der nu blot kan slå op i manualerne ved at indtaste et søgeord i Thomas Cooks egen app, hvor manualerne er gemt. 

"Det betyder, at piloten kan bruge mindre tid på at planlægge turen og få mere overskud under selve flyvningen. I dag knokler piloterne som gale i en time, før de skal op i luften, og vi skal jo helst undgå at have piloter, der er stressede, når de går i luften," siger Hans-Henrik Grentzmann til PC World Business Center.

Flyselskab har lavet egen app-store

Ingen tvivl om tablet-valget

Selv om Apples iPad uden sammenligning er den mest populære tablet-computer, er udvalget af konkurrerende tablets efterhånden blevet stort, og en del af de mange nye tablets er særligt målrettet de profesionelle brugere

Men på trods af dette har flyselskabet Thomas Cook aldrig for alvor været i tvivl om, at iPad'en er den optimale tablet for selskabets piloter.

"Vi startede projektet for to år siden, da iPad'en lige var kommet på markedet. Men vi har også efterfølgende identificeret iPad'en som den tablet, der er den hurtigste og mest intuitive at bruge. Især brugervenligheden er væsentlig for os, fordi vi har piloter i alle aldersgrupper, og ikke alle har lige let ved at omstille sig til nye arbejdsgange," siger Hans-Henrik Grentzmann.

Egen app-store

I samarbejde med virksomheden Comet People har flyselskabet fået udviklet sin helt egen app-store, hvor brugerne kan hente forskellige apps, der er udviklet specielt til Thomas Cooks piloter. 
 
Indtil videre indeholder app-storen kun to apps, hvoraf den ene er et bibliotek til flymanualerne.

Men på lidt længere sigt forventer Hans-Henrik Grentzman også, at app-storen vil indeholde en såkaldt take-off-beregner, der meget nøjagtigt gør det muligt for piloterne at regne ud, hvor meget kraft der skal være på motoren, når flyet letter.

Piloternes iPads vil ikke være koblet på internettet under flyvningen, men flymanualerne og de andre apps vil automatisk blive opdateret, hver gang piloterne kobler sig på et trådløst netværk. Det vil som regel ske i lufthavnen før afgangen og efter landingen.

I dag bliver hver enkelt flymanual opdateret helt manuelt. Når der kommer en opdatering til en manual, skal en ansat ved flyselskabet ind i cockpittet og sætte de nye sider ind i et ringbind.

Venter på tilladelsen

Piloterne har allerede fået udleveret deres iPads, som nu bliver brugt før og efter take-off.

Men på grund af de meget strenge restriktioner, der er forbundet med brug af teknologi i luften, kræver det en tilladelse fra Trafikstyrelsen, før piloterne kan få lov at bruge iPad'en under flyvningen.

Når Trafikstyrelsen giver grønt lys, vil iPad'en dog i første omgang blive taget i brug i en prøveperiode, hvor piloterne både har adgang til manualerne på iPad'en og i papirform.

Herefter vil papir-manualerne blive faset ud.

Af sikkerhedshensyn vil en enkelt manual dog forblive i cockpittet.

"Der er nogle enkelte dokumenter, der skal være i papirform. Det gælder vores såkaldte QRH-bog (quick reference handbook, red). Den er vores last resort, i tilfælde af at begge piloters iPads går i stykker," siger Hans-Henrik Grentzmann.

Læs også:

Suk - derfor er der stadigvæk gadget-forbud på flyet  

Er iPad'en for skrøbelig? Her er 7 solide tablets




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere