Artikel top billede

Foto: Rune Meldahl, AAU, Geminoid.dk

Dansk professor og Anonymous på listen over verdens mest indflydelsesrige

Der er flere it-navne på Times nye liste over de 100 mest betydningsfulde personer i verden.

Time har netop udsendt sin årlige liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer. To danskere er kommet med på listen denne gang. Den ene er professor Henrik Schärfe fra Aalborg Universitet, som har fået bygget en robot-dobbeltgænger - også kaldet en geminoid.

Det er en robot, der er skabt som en tro kopi af et menneske, og som via et computersystem gengiver mimik og bevægelser fra sin operatør.

Henrik Schärfe er i den forbindelse den første europæer, der har siddet model til en geminoid, og det betyder, at robotten ligner ham ned til de mindste detaljer som skægstubbe, øjenfarve og skostørrelse.

I sin omtale af den danske professor fremhæver Time blandt andet, at han har optrådt sammen med sin robot-kopi på YouTube og til TED-konferencer. Den japansk-udviklede geminoid skal få folk til at tænke over teknologiens rolle i vores liv og grænsen mellem mennesker og maskiner.

Den anden dansker på listen har ikke nogen it-baggrund - det er Noma-ejeren Rene Redzepi. Men der er mange andre it-navne på listen.

Et af de mest kontroversielle valg er nok, at Time har taget Anonymous med. Nu er der ikke tale om en person, men en bevægelse - og oven i købet en bevægelse uden ansigt (hvis man ser bort fra de velkendte Guy Fawkes-masker).

"Forenet af en sans for chokerende humor og foragt for autoriteter, har denne førerløse kollektive internet-hjerne plyndret og rodet rundt i internet-netværk hos en konstant skiftende liste af fjender; arabiske diktatorer, Vatikanet, banker og underholdningsfirmaer, FBI og CIA, sikkerhedsfirmaet Stratfor og selv transportsystemet i San Francisco," skriver Time.

Har Anonymous så manipuleret afstemningen, lyder det humoristiske spørgsmål. Men nej, det er rigtigt nok. Time har selv valgt at tage bevægelsen med på listen.

Blandt de andre it-kendisser er Apple-chef Tim Cook, som er trådt ud af afdøde Steve Jobs' skygge, Facebooks Sheryl Sandberg (måske den mest indflydelsesrige kvinde i Silicon Valley), IBM-chef Ginni Rometty, Erik Martin fra Reddit og Pete Cashmore fra Mashable.

Time har fået Apple-bestyrelsesmedlem Al Gore til at skrive teksten om Tim Cook, hvor han fremhæver Apple-chefens lederevner og arbejdsdisciplin.

Den svenske iværksætter og Spotify-stifter Daniel Ek er også med på listen, og hans artikel er skrevet af skuespilleren Ashton Kutcher.

Netscape-opfinderen Marc Andreessen har ligeledes fået en plads på listen - ikke for sin 18 år gamle browser, men for sin rolle som aktiv investor i selskaber som Facebook, Twitter, Pinterest og Instagram.

Men det er også interessant at se, hvilke navne der mangler på listen. Både Mark Zuckerberg og Larry Page var med sidste år, men er nu forsvundet. Twitter er heller ikke med, og det samme gælder for Bill Gates.

Men til gengæld har Bill Gates skrevet omtalen af en anden person på top-100 listen, Salman Khan, som er stifter af khanacademy.org.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere