Facebook stor-opkøber Microsoft-patenter


Publiceret d. 24. april 2012 kl. 13.38


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: Microsoft og Facebook har de seneste år indgået en hel del aftaler inden for både forretning, teknologi og annoncering. Mandag offentliggjorde de to selskabet at have indgået en aftale angående de patenter, som AOL for nyligt solgte.

Som en del af aftalen vil Facebook købe en god portion af de patenter, som Microsoft for nyligt købte fra AOL.

Facebook vil betale Microsoft 3,1 milliarder kroner for omkring 650 AOL-patenter og -patentansøgninger plus en licens til Microsofts resterende AOL-patenter og -patentansøgninger.

Tidligere på måneden indgik Microsoft en aftale om at betale AOL knap seks milliarder kroner for omkring 925 patenter og en ikke-eksklusiv licens til AOL's mere end 300 tilbageværende patenter.

De pågældende patenter dækker områder såsom online-annoncering, søgning, indholdsgenerering og -håndtering, sociale netværk, kortlægning, multimedia og streaming samt sikkerhed.

Når denne aftale med Facebook er endeligt indgået, vil Microsoft eje omkring 275 AOL-patenter og -patentansøgninger og have licens til Facebooks 650 patenter samt til AOL's omtrent 300 tilbageværende patenter.

Med denne Facebook-aftale genvinder Microsoft over halvdelen af sine udgifter til AOL-aftalen og opnår samtidigt sine mål, udtaler Microsofts juridiske chef, Brad Smith.

Smiths modstykke hos Facebook, Ted Ullyot, udtaler, at aftalen er endnu et skridt mod selskabets mål om at opbygge en patentportefølje.

Facebook og Microsoft er partnere på adskillige områder, da de har Google som fælles fjende inden for blandt andet sociale netværk, søgning, online-annoncering, mobilitet og cloud-applikationer.

Det er blevet populært blandt de store it-leverandører at bruge anseelige summer på at udbygge deres patentporteføljer som en proaktiv forsvarsforanstaltning mod potentielle immaterialretslige søgsmål.

Facebook står på nuværende tidspunkt overfor et sagsanlæg fra Yahoo, som hævder, at Facebook har krænket 10 af selskabets patenter. Dette sagsanlæg blev indgivet i marts og handler ifølge anklageskriftet om patenter, der dækker områder såsom online-annoncering. Nogle uger senere gav Facebook igen med et modsøgsmål også om patentkrænkelse.

En talskvinde for Yahoo fortæller via e-mail, at Facebooks køb af patenter ikke ændrer Yahoos sag.

"Selskaber, der køber patenter, står ofte i en svag position og tager disse skridt for at styrke deres porteføljer. Vi ser denne offentliggørelse som en bekræftelse af vores sag mod Facebook," siger hun.

Analytiker Brian Blau fra Gartner ser dog købet af patenter som et positivt tiltag for Facebook især i lyset af den kommende børsnotering.

Ved at styrke sin patentportefølje, som indtil videre har været tynd, forbedrer Facebook ikke alene sin juridiske position overfor Yahoo og andre eventuelle fremtidige sagsøgere, men selskabet gør også sig selv mere attraktivt for investorer, hvilket er et helt reelt behov hos det snart børsnoterede selskab.

"Det Facebook lige har gjort, er at styrke sin position på alle disse områder," siger Blau i et telefoninterview.

Microsofts motivation ser ud til at have været, at selskabet var et af de eneste med ressourcer til at købe AOL's patenter, selvom Microsoft ikke rigtigt havde brug for dem, vurderer han.

Microsoft vidste dog, at der stod en villig køber i kulissen, så Microsoft var i sikker forvisning om, at selskabet hurtigt kunne komme af med dem igen til Facebook, siger han.

For Facebook og alle andre store spillere på internettet er en patentportefølje selvfølgelig blot en foranstaltning, der skal beskytte immaterielle rettigheder, mens den faktiske succes kommer fra fortsat innovation og gennemførelse af forretningsstrategien, lyder det fra Blau.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Kommentarer


Forsiden lige nu

It-firmaer sætter et solidt præg på de mest værdifulde varemærker og snupper hele sejrsskamlen. Her er de 10 højest værdisatte it-firmaer i øjeblikket.
22. maj 2013 kl. 12.20 | læs »

Acer er ikke kendt for at være Apple-lækker, men Aspire S7 imponerer alligevel. Kombinationen af Gorilla Glass, aluminium og et slankt design er velvalgt, og så har computeren også atletiske evner.
22. maj 2013 kl. 10.01 | læs »

It-giganten CSC har indgået et kæmpeforlig i en af de mange erstatningsager i kølvandet på regnskabssvindelen fra Danmark.
22. maj 2013 kl. 11.58 | læs »

En særlig aldersgruppe er på forkant med at tilmelde sig en offentlig digital post-ordninger, der snart bliver tvunget igennem.
22. maj 2013 kl. 08.02 | læs »





White papers
Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

Som medlem af råd, nævn, udvalg eller virksomhedsbestyrelser modtager man ofte store mængder...

 


Mest læste seneste uge

Hold godt øje med disse 11 advarselstegn. Og skrid straks til handling, hvis du falder over bare én af dem.

Hvis du følger disse 12 gode råd, vil du sørge for, at din pc altid fungerer optimalt, og at sikkerheden er i top.

For mange vil valget af ny Android-mobil stå mellem Samsung Galaxy S4 og HTC One. Men hvilken skal du vælge? Vi giver dig overblikket og peger på fordele og ulemper ved de to supermobiler.

Interview: Endnu en stor dansk virksomhed giver sig i kast med et omfattende cloud-projekt. Her fortæller CIO Thomas Okke Frahm om overvejelserne om skyen og om selve migreringen til den nye løsning.

Efter en testperiode på knap et år i en dansk virksomhed blev Microsofts Office 365 sendt ud i kulden - mens IBM's SmartCloud kom ind i varmen.