Artikel top billede

Officielt: Her er det nye Google Drev

Efter måneders spekulation og rygter har Google nu præsenteret sit Google Drev. Få overblikket her.

Læs også:

Googles nye web-harddisk giver dig sikkerheds-bøvl

Microsoft booster gratis-tjenesten SkyDrive

Rygterne om en Google-tjeneste ala Dropbox og SkyDrive har været mange over de seneste måneder, men først nu var Google selv klar til at løfte sløret for det nye Google Drive (hedder Drev på dansk).

"I dag introducerer vi Google Drev - et sted, hor du kan skabe, dele, samarbejde og opbevare alle dine ting," skriver Google i et blogindlæg.

"Du kan uploade og tilgå alle dine filer - inklusiv videoer, billeder, Google Dokumenter, PDF'er og mere."

En smart funktion er, at Google Dokumenter nu er bygget ind i selve Google Drev, så man har det hele samlet ét sted.

Social web-harddisk

Samtidig ser det ud til, at Google i høj grad har forsøgt at udvikle Google Drev som en slags social tjeneste.

"Når du vælger at samarbejde med andre, kan du tilføje og svare på kommentarer på alting (PDF, billede, video-fil etc.) og modtage notifikationer, når andre kommenterer på delt indhold."

Af andre funktioner kan nævnes, at Google velkendte søge-kompetencer også er flettet sammen med Drev, så man eksempelvis kan søge på tekst i indscannede dokumenter, der opbevares på Drev.

Samtidig bør det nævnes, at Google - ikke overraskende - også smelter denne nye tjeneste sammen med alle de andre Google-tjenester.

"Drev er bygget til at fungere gnidningsløst sammen med din generelle Google-oplevelse. Du kan vedhæfte billeder fra dit Drev direkte til indlæg på Google+, og du vil kunne vedhæfte indhold fra Drev direkte til emails i Gmail," skriver Google.

Ikke alle kan få adgang

Google Drev, der findes på adressen drive.google.com/start, ser endnu ikke ud til at være tilgængelig for alle - i hvert fald mødes vi her onsdag med beskeden "Dit Google Drev er endnu ikke klart."

Google Drive kan installeres på både Mac og pc, ligesom der også er apps til Android. Google meddeler også, at man arbejder på en iOS-app.

Alle brugere får fem gigabyte plads gratis på Google Drev, og ligesom det er tilfældet med tjenester som SkyDrive, iCloud og Dropbox, kan man så betale sig til mere plads.

Annonceringen af Google Drev fandt sted sammme dag, som Microsoft kom med en større opgradering af sit SkyDrive.

Se Googles præsentation af Drev her:

Læs også:

Googles nye web-harddisk giver dig sikkerheds-bøvl

Microsoft booster gratis-tjenesten SkyDrive




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere