Gratis program gør dig til en bedre fotograf

Har du styr på, hvordan lys påvirker dine fotos? Med et gratis program på nettet kan du eksperimentere og blive klogere på at tage flotte portrætter. Prøv selv her.

Fotografi betyder at male med lys, og for at blive en god fotograf er du nødt til at kontrollere lyset - især hvis du vil tage flotte portrætter.

Det kan være svært at lære og kræver godt med træning, men heldigvis er der massevis af hjælp at hente på nettet.

Hvis du hurtigt og nemt vil lære om lyssætning, er det værd at lægge vejen forbi Virtual Lighting Studio, der lader dig eksperimentere med flere forskellige lysskilder og opsætninger.

Som navnet antyder, fungerer det som et virtuelt studie, hvor en mandlig model med vanvittigt opspilede øjne står klar til at blive foreviget.

Du kan tilføje op til seks forskellige lyskilder og placere dem rundt om dit motiv.

Det er muligt at vælge, om de skal stå højt eller lavt, og du kan justere, hvor meget power de skal give.

Lyskilderne kan blandt andet være en almindelig flash eller en softbox, der blødgør det hårde blitzlys.

Programmet er gratis at bruge, og det kører direkte i browseren.

Virtual Lighting Studio vil især appellere til fotografer, der er vant til at bruge eksterne flash, men nybegyndere kan også være med alligevel.

Det er nemlig muligt at vælge at arbejde med en meget simpel lyssætning, og det giver i bogstaveligste forstand hurtigt et billede af, hvordan en blitz i forskellige vinkler og højder påvirker modellens ansigt.

Virtual Lighting Studio er naturligvis langt fra det eneste sted på nettet, hvor du kan lære at tage bedre billeder.

Vi har blandt andet tidligere omtalt Camera Sim, der viser, hvordan du tager kontrol over de mest basale indstillinger på dit kamera som blænde, lukkerhastighed, eksponering og ISO.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere