Rygte: Facebook ved at købe Microsofts Bing

Et af teknologi-branchens mest sejlivede rygter er, at Facebook vil købe Microsofts søgemaskine Bing. Læs her, hvorfor medieverdenen er gået i selvsving over rygtet.

Artikel top billede

Læs også: 

Dansker skal udvikle ny søgefunktion til Facebook

Google ændrer sin søgemaskine fundamentalt

Jungletrommerne buldrer.

Og efterhånden er volumen skruet så højt op, at flere medier efterhånden er gået i selvsving over, at Facebook står til at købe Microsofts søgemaskine Bing, der har kæmpet en hård kamp for at nå Google-folkenes søgemekanisme til sokkeholderne.

Blandt andre opsummerer Business Insider rygtedannelsen som et noget tyndbenet suppeben, der starter med en anonym marketing-chef, som udgiver e-bog omkring Facebooks forestående børsnotering, hvor han forudsiger Facebook-købet af Bing.

Medierne spekulerer løs

Forudsigelsen får hurtigt ben at gå på.

Det store amerikanske mediehus CNBC tager historien op som et faktum - ikke en forudsigelse - og refererer blandt andet til, at Facebook allerede benytter søgeresultater fra Bing i lighed med, at det sociale netværk også benytter videochat fra Skype, som Microsoft købte sidste år.

Business-magasinet Forbes spekulerer derefter i, om Microsoft vil overrække sin søgemaskine til Facebook mod at få del i flere aktier i det sociale netværk, der for nyligt rundede bruger nummer 900 million. 

Tidligere har medier som The New York Times, The Washington Post og senest Bloomberg også luftet ideen om, at Facebook står til at overtage Bing-maskinen. 

Bing ryger for 30 milliarder

I et radiointerview med Blomberg Radio angiver analytiker Rick Sherlund fra Nomura Holdings flere årsager til, at en Facebook-overtagelse af Bing til knap 30 milliarder kroner giver god mening for alle parter.

Blandt andet siger Rick Sherlund, at Microsoft taber 15 milliarder kroner om året på Bing, og investorer orker ikke at spilde flere penge og kræfter på søgemarkedet længere.

Han fremhæver desuden, at Microsoft rent strategisk ville få mere ud af at fokusere på touchscreen-markedet og tablet-operativsystemer frem for søgning, der ligger lidt langt ude af selskabets traditionelle kernekompetencer.

Blandt andre Computerworlds modermagasin affærdiger rygterne som teknologibranchens værste rygte og ren fantasi, fordi Microsoft har brug for Bing til en lang række af sine produkter - herunder Xbox og Kinnect-produkterne.

Google og alle de andre

I dag har Microsoft en reklameaftale med verdens næststørste søgeselskab Yahoo, der ifølge analyseinstituttet Netmarketshare.com sammen med Bing har en global markedsandel på 12 procent.

Google ligger fortsat suverænt i spidsen med en markedsandel på 80 procent. 

Microsoft har tidligere angivet over for Computerworld, hvorfor selskabet holder liv i sin søgemaskine. Det kan du læse mere om her

Læs også: 

Dansker skal udvikle ny søgefunktion til Facebook

Google ændrer sin søgemaskine fundamentalt

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S