Artikel top billede

Derfor skal du tage virus-panikken med et gran salt

Macs er ikke længere virus-fri-zone. Men alligevel bør du forholde dig skeptisk, når medier og sikkerhedseksperter forsøger at skabe virus-panik.

I sidste måned skete det, som mange Mac-brugere ikke troede kunne ske.

De blev ramt af det første virkeligt alvorlige virus-angreb.

Virussen bag bærer navnet Flashback, og lige siden udbruddet blev kendt, har verdens medier været fyldt med alarmerende nyt for alle, der har en computer med æble-logo. 

Eksempelvis har vi gennem den seneste tid kunnet læse, at mere end 600.000 Mac-computere er inficeret med Flashback, at hver femte Mac-bruger har virus på sin computer, og at sikkerheden på Macs er 10 år bagefter Windows-computere.

Men du bør tage de mange dommedags-nyheder med et gran salt.

Uigennemskueligt for forbrugerne

Det skyldes, at langt de fleste historier har et iøjnefaldende fællestræk: Nemlig at afsenderen af budskabet er de it-sikkerhedsvirksomheder, der tjener styrtende på at sælge antivirus-software til dig.

Virksomheder der har en åbenlys interesse i at overbevise dig om, at du skal installere antivirus-software på din computer.

Det betyder, at forbrugerne kan have svært ved at gennemskue, hvor alvorligt de forskellige sikkerheds-advarsler skal tages, mener Joe Kiniry, der er lektor ved IT-Universitetet i København, hvor han forsker i computersikkerhed.

"Derfor er det altid mit råd, at du forholder dig skeptisk til en sikkerhedsnyhed, når du kan se, at det er et sikkerhedsfirma, der er hovedkilde til historien," siger han til PC World Business Center.

Sikkerhedsfirmaer er desperate

Han fortæller, at sikkerhedsvirksomhederne ofte kan deles op i to grupper. 

Den ene gruppe består af de store og mere seriøse virksomheder, og så er der en anden gruppe med de lidt mindre og knap så kendte virksomheder, der er mere desperate for at få opmærksomhed. 

Derfor forsøger de mindre virksomheder ofte at komme i medierne ved at skabe overdreven frygt. 

"Men selv for de store og respekterede virksomheder i branchen er det helt klart fristende at udsende en rapport eller en undersøgelse, hvor der bliver brugt et stærkere sprogbrug, end det er nødvendigt," siger Joe Kiniry.

Derfor er Mac-truslen alligevel stigende

Netop Mac-brugerne, som har måttet stå for skud den seneste tid, udgør et stort uopdyrket marked for sikkerhedsfirmaerne. 

Her har vira og sikkerhedstrusler været næsten ikke-eksisterende.  

Eksempelvis fortæller vores amerikanske søstermagasin Macworld, at selv efter den voldsomt hypede Flashback-virus' udbrud, så har 6 ud af 10 af magasinets Mac-læsere stadigvæk ikke installeret anti-virus på deres computer. 

Ivan Bjerre Damgaard, der er sikkerhedsekspert og professor i datalogi ved Aarhus Universitet, mener ligesom Joe Kiniry, at virksomhederne derfor også har en økonomisk interesse i at give den ekstra gas, når de omtaler sikkerhedsrisikoen til Mac. 

Derfor anbefaler han ligeledes, at du som forbruger har det med i dine overvejelser, når du læser, at it-sikkerhedsvirksomheder advarer mod nye sikkerhedstrusler. 

Stigende Mac-risiko

Men samtidig understreger han også, at det ikke er ensbetydende med, at Mac-brugerne kan ånde lettet op. 

"Jeg synes sikkerhedsfirmaernes overordnede budskab om, at du skal bruge antivirus er helt i orden, og jeg er heller ikke i tvivl om, at sikkerhedstruslen til Mac er stigende," siger Ivan Bjerre Damgaard. 

Det skyldes, at Apple bliver ved med at stjæle markedsandele fra Windows-maskiner, der dog stadigvæk sidder på 85 procent af markedet i Danmark. 

I løbet af de sidste tre år er udbredelsen af Apples Macs eksempelvis blevet fordoblet fra en markedsandel på 5,5 procent i 2008 til 13,6 procent i 20011. 

Markedsovervejelser bag virus-udvikling

Derfor bliver det også mere attraktivt for it-kriminelle at udvikle vira og anden skadelig software, der er målrettet Mac-brugerne.

"Virus og skadelig software bliver ofte udviklet ud fra rene markedsovervejelser, og derfor ændrer trusselsbilledet sig også, i takt med at Macs bliver mere og mere udbredte. For fem år siden var det muligvis overflødigt med antivirus til Mac, men sådan er det ikke i dag," siger Ivan Bjerre Damgaard. 

Han tilføjer desuden, at han som tommelfingerregel altid vil opfordre dig til at installere antivirus-software, uanset hvilket styresystem du bruger.

Læs også:
 
Her er tre gratis antivirus-programmer til din Mac 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere