Artikel top billede

Fremtidens LED-pære holder i 23 år

Både Philips og General Electric er nu klar med et LED-alternativ til den forbudte 100-watt-glødepære.

Kort tid inden åbningen af lysmessen Light Fair i Las Vegas har både Philips og General Electric (GE) præsenteret deres første 100-watt LED-pærer. Det er allerede forbudt at sælge 100 watt glødepærer i EU, og derfor er der brug for nye alternative produkter. Senere i år er det helt slut med de gammeldags glødepærer i EU - også pærer med lavere watt. Butikkerne må dog fortsat sælge de pærer, de allerede har på lager.

LED-pærer har indtil nu været begrænset til en lysstyrke, som svarer til en 60 watt glødepære. De bruger typisk omkring 15 watt. Den nye LED-pære fra GE bruger 27 watt og har altså en lysstyrke, der svarer til en almindelig pære med 100 watt. Pæren har en lysstrøm på 1.600 lumen.

Problemet med LED-teknologien er den høje varmeudvikling, men det skulle være løst med en forbedret køleteknologi, som bruger en særlig membran til at styre luftstrømmen inde i pæren.

GE oplyser at pæren holder i 25.000 timer eller det, der svarer til 23 år hvis den lyser i tre timer om dagen. Pæren skulle være klar i 2013, og prisen kendes endnu ikke.

Philips har også præsenteret en ny 100 watt LED-pære, som bruger 23 watt og ligger på 1.700 lumen. Den skulle være klar allerede til efteråret og prisen forventes at ligge mellem 40 og 50 dollar. Mens GE-pæren har en farvetemperatur på 3.000 kelvin har Philips valgt en varmere farvetone på 2.700 kelvin.

Spild af energi

 
De gamle glødepærer har eksisteret i 130 år, men de er meget ineffektive. Kun omkring 5 pct. af den energi, de bruger, omdannes til lys. Resten bliver til varme og forsvinder. Moderne lysformer som kompaktlysstofrør og lysdioder har et langt bedre energiregnskab. Sparepærer bruger op til 80 pct. mindre energi end glødepærer, men de er stadig noget dyrere end almindelige pærer.
 
EU har beregnet, at en gennemsnitlig familie kan spare 350 kr. om året ved at skifte til sparepærer, og den samlede besparelse som følge af glødepære-forbuddet frem til 2020 anslås til 23 millioner husstandes elforbrug eller 32 millioner ton CO2 om året.
 
Forbudet gælder kun for omgivelsesbelysning, men der ventes lignende lovgivning om retningslys som spots på et senere tidspunkt.

Det totale forbud mod salg af glødepærer i EU gælder fra september 2012. Det første forbud mod alle matte glødepærer og 100 watt pærer trådte i kraft i 2009, herefter fulgte 75W pærer i 2010, 60W pærer blev forbudt i 2011 og til efteråret er det så pærer med 40W, 25W og 15W, der forsvinder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere