ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Mere end 10 år efter sine ugerninger er Memory Card Technology-stifteren John Trolle - i dag Rasmussen - bag tremmer.
Men en årelang rettergang, en ankesag og siden en kontrovers om hvorvidt politiet overhovedet har sendt en indkaldelse til afsoning har betydet, at sagen har trukket gevaldigt ud.
Faktisk hed det i en dom fra Østre Landsret i december 2010, at John Trolle Rasmussens menneskerettigheder er blevet krænket grundet den lange rettergang, hvor han blev idømt seks år.
For "uanset sagens karakter, omfang og kompleksitet," er der sket en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, idet der ikke har været tale om rettergang inden en rimelig frist, lyder det i ankedommen.
Her fremhæves det, at fra de første retsskridt nogle år efter kollapset i februar 2002 til dommen i landsretten er der alene forløbet 8 år og ti måneder.
Sagen har blandt andet undervejs "ligget helt stille" i en periode på 8 måneder, "som følge af henholdsvis anklagemyndighedens og Østre Landsrets forhold", fremgår det af dommen.
Ikke i orden
Uagtet at John Trolle Rasmussen fik strafrabat, så er den slags krænkelse ikke i orden, lyder det nu fra flere sider.
Chefkonsulent Christoffer Ulrik Badse fra Institut for Menneskerettigheder forklarer, at strafrabatten er en erkendelse af, at staten har fejlet.
Men han understreger, at strafrabat ikke må blive kutyme.
"Alle har ret til en rettergang inden for en rimelig frist," siger han.
Manglende ressourcer hos politiet eller andre myndigheder er ingen acceptabel undskyldning for krænkelser af menneskerettighederne, understreger chefkonsulenten.
Christoffer Ulrik Badse peger på, at der i visse sager er tale om lange sagsbehandlingstider, såfremt den tiltalte hele tiden skifter advokat eller ikke møder op.
Men når Landsretten i den konkrete sag med John Trolle direkte indfører en strafrabat, så er det altså, fordi man erkender, at staten har fejlet.
Christoffer Ulrik Badse har ikke præcise tal på, hvor ofte det sker. Men i de sager, der bliver ført videre til den internationale menneskerettighedsdomstol fra Danmark, er "et stort udsnit" omkring for lange sagsbehandlingstider, oplyser han.
Også Juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet vurderer, at der i John Trolle-sagen næppe er tale om en enlig svale.
"Det forekommer ikke så sjældent, som man kunne ønske".
Tilbage i 2004 var der også fokus på disse typer krænkelser, hvor en dømt også dengang fik straf-rabat med samme begrundelse.
Det førte til, at Justitsministeren kritiserede de ansvarlige myndigheder.
Reglerne er blandt andet sat i verden af hensyn til det psykiske pres på de tiltalte - herunder John Trolle.
Fortsættes ...



