Artikel top billede

VMware: Her er fremtidens operativsystem

VMware har udviklet sit eget bud på, hvordan fremtidens operativsystem kommer til at fungere.

Læs også: 

Så store chancer har VMwares nye styresystem..

Dansk it-branche: Derfor giver cloud god mening.

Hackere stjæler vigtig kildekode fra VMware.

Armbevægelserne er blevet store hos virtualiserings-virksomheden VMware.

Virksomheden blev stiftet i 1998 og har inden for de seneste tre år fordoblet sin medarbejderstab til 13.000 ansatte og kan fortsat notere fede, tocifrede vækstrater, der sender markedets forventninger til virtualiseringsselskabet lige op i halen på en it-gigant som HP's market cap.

Fra at fokusere på infrastrukturen og virtualiseringslagets hypervisor har VMware nu indstillet sigtekornet på at videreudvikle sit open source platform as a service-produkt, Cloud Foundry, som fremtidens operativsystem i skyen.

Det betyder reelt, at virtualiseringsselskabet snører handskerne til at baske Microsoft Windows af tronen som kongen af pc'ens styresystem, som VMware i snart flere år har spået en snarlig pension.

Og nu får retorikken en yderligere stramning.

"Vi står over for en post-Windows-æra, eller en post-operativsystem-ære, fordi folk er interesserede i at interagere med data og applikationer, og det vil i stigende grad være unødvendigt med et operativsystem for at kunne afvikle applikationerne."

Så kontant lyder ordene fra VMwares chief technologist Joe Baguley, der i sidste uge var i Bella Center i København for at tale til godt 300 danske kunder og andre interesserede på sin turne i 17 forskellige europæiske lande.

Styresystemet er ikke nødvendigt

Joe Baguley mener, at it-verdenen er inde i sin tredje æra efter mainframe- og client/server-æraerne.

Det drejer sig nu om cloud-æraen, hvor platform-as-a-service (PaaS), ifølge VMwares evangelist bliver den vigtigste nøgle til at befri applikationer fra fuldfede styresystemer, som der ikke er brug for, når folk skal have fat i deres data.

Derimod lufter VMware ideer om, at cloud-applikationer kan køre på just-enough-OS (lige tilstrækkeligt nok operativsystem). 

"I dag ruller vi jo ikke nødvendigvis et styresystem ud på en pc, fordi vi vil have nye funktioner og være mere effektive, men oftest fordi der var huller i det gamle operativsystem," siger Joe Baguley om vanens magt i it-verdenen.

Læs også: Så store chancer har VMwares nye styresystem.

Så bredt kommer Cloud Foundry til at virke

Og her kommer VMwares egen PaaS, Cloud Foundry, ind i billedet som en mulig afløser eller suppleant til Windows, da VMwares chief technologist anser selskabets open source PaaS som verdens mest rummelige produktions- og distributionsplatform end nogen andre kan tilbyde.

"Vi mener, at Cloud Foundry er den eneste ægte åbne platform-as-a-service, hvor vi ikke tvinger nogen til at bruge et specifikt framework eller sprog," siger Joe Baguley om Cloud Foundry, der huser sprog og frameworks som blandt andet Java, .NET, PHP og sågar Cobol fra 1959.

Udvikle og afvikle alle steder

I Joe Baguleys optik skal Cloud Foundry bruges af udviklere til at distribuere applikationer på stort set alle sprog og i stort set alle frameworks.

Også selv om udviklerne jo i sidste ende skal beslutte sig for, om en applikation skal køre i eksempelvis Windows, Linux, iOS eller Android - eller måske via HTML5.

Visionen er dog, at computerenheder skal være uafhængige af operativsystemer, og data skal være uafhængige af specifikke applikationer en skønne dag.

"Windows forsvinder ikke, og det vil eksistere i mange år i fremtiden. Men vi kan kun forandre folks vaner ved at vise dem en bedre teknologi," siger Joe Baguley.

"It-industrien bygger i dag app stores, men det er kun version ét. Version to bliver, når vi udvikler en ukendt mekanisme til at befri data fra eksempelvis Excel, så de kan køre i et andet relevant program," forklarer han.

Læs også: Så store chancer har VMwares nye styresystem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere