Artikel top billede

Foto af WEBN-TVFlickr.

Efter 72 timer og hjælp fra SWAT-team har e-Boks en app til Microsoft Phone

App-udvikling bliver bedst under stress.

Mens andre har holdt weekend, har cirka 20 app-udviklere arbejdet på højtryk i denne weekend. En intensiv - frivillig - sweatshop betyder, at e-Bboks nu har fået sin egen app til smartphones med Microsoft operativsystem, Windows Phone.

Holdet, der har tilbragt en solrig weekend indendørs, er en gruppe uafhængige udviklere med stor passion for Microsofts mobile platform, der kalder sig selv et SWAT-team. I ledtog med Microsoft har udviklerne stillet sig til rådighed for e-Boks og sat sig for at udvikle en app på maksimalt tre døgn. Det lykkedes, og en app til Microsoft-telefoner vil snart være tilgængelig.

Erik Abildgaard Knudsen, Product & Development Director hos e-Boks fortæller, at det ikke er mangel på app-udviklere til Windows Phone, der har tvunget e-Boks til at overlade app-udvikling til det såkaldte SWAT-team. Den korte udviklingstid skal generelt anspore til kreativitet og et højt energiniveau.

"Selve setup'et har vi valgt for at udfordre os selv og få en mere dynamisk tilgang og ny inspiration. Det her handler jo om at tage agil udvikling til ekstremerne," fortæller han.

Sprints tre gange om dagen

Thomas Castøe Martinsen, der også er direktør i firmaet Bluefragment, har været tovholder for de 14 udviklere, der troppede op i Symbion-byen i København fredag morgen og dannede weekend-holdet sammen med folk fra Microsoft og e-Boks.

De eksterne hjælpere startede dagen med at blive introduceret til e-Boks' eksisterende systemer, så de fik en fælles referenceramme, men derefter blev udviklerne hurtigt sluppet fri.

"Selv tanken med SWAT-teamet er, at vi er en gruppe folk, der har en relativ god forståelse for, hvordan Microsoft Phone-platformen fungerer. Så vi prøver at få firmaerne, vi hjælper, til slippe tøjlerne. Der skal ikke skrives en kravsspecifikation, før vi går i gang. Der skal være plads til kreativitet, og det er med til, at vi kan lave nogle gode apps på platformens præmisser," mener Thomas Castøe Martinsen.

Den agile tilgang til udviklingen betyder, at der bliver holdt status møder tre gange dagligt.

Berlingske og BT har tidligere fået udviklet nyhedsapps til Windows Mobile af SWAT-teamet på samme facon. Denne gang fik udviklerne kam til deres hår.

"Det var specielt udfordrende denne gang. De apps, vi har lavet før, var mere envejs-orienteret. Der gjaldt det om at præsentere nyheder for brugerne. I det her tilfælde skulle vi i højere grad interagere med brugerne. De skal for eksempel have mulighed for at uploade dokumenter. Så det har været en mere kompleks opgave. Og virkelig hårdt arbejde," siger Thomas Castøe Matinsen.

På trods af en benhård tidsstyring blev der arbejdet til klokken 3-5 om natten hver nat. App-arbejdet blev færdig i aftes og her til morgen blev den færdige app fremvist - og modtaget positivt af e-Boks.

Hvad med sikkerheden?

Et hæsblæsende tempo og natteroderi kan være gavnligt for kreativiteten. Men hvad med den sikkerhed, som også kræves af e-Boks, der håndterer personlige dokumenter.

"Vi har nogle høje krav til sikkerhed, og det konflikter også en smule med den her måde at udvikle på. Derfor går vi nu også i gang med at lave penetrationstest og generelt sikre os, at sikkerheden er i top. Derfor går der også lidt mere end en måned, før den bliver tilgængelig, men det er endnu for tidligt at sige helt præcist hvornår," siger Erik Abildgaard Knudsen

"Men jeg er overrasket over, hvor langt man kan komme på så kort tid. Det er imponerende at se den viljestyrke, der bliver lagt for dagen, og de gode idéer, der dukker op. Der bliver taget beslutninger og reageret på dem med det samme."

Udvikler-lejesvendene modtager betaling for deres tid, men parterne ønsker ikke at oplyse, hvordan de aflønnes.
e-Boks-appen er snart tilgængelig i Windows Marketplace. Eksisterende apps til iPhone og Android kan allerede downloades.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere