Artikel top billede

System til landbrugsstøtte ramt af it-galskab

En stor, digitaliseret støtteordning har været en succes, mener styrelse, selv om mange brugere har bandet og bøvlet foran deres computerskærme.

Læs også:

It-udbud i milliard-klassen ramt af bøvl og forsinkelser

It-bøvl bringer tidligere sygehus-patienters liv i fare

EU-arealstøtten til syv milliarder kroner har for første gang i år kørt via et digitalt ansøgningsskema, som har været årsagen til en del computer-bøvl på danske gårde.

Trods NaturErhvervstyrelsen har modtaget 44.500 - eller 97 procent af ansøgningerne - via det digitale ansøgningsskema, lægger myndigheden ikke skjul på, at det har været lidt af en broget affære for landmænd og omkring 1.000 landbrugs-konsulenter at finde rundt i.

"Overordnet set er en digital tilmelding på næsten 100 procent en stor succes set i bakspejlet, men vi skal også være ærlige at sige, at der har været en del problemer undervejs," erkender ressourcedirektør Ole Heinager fra NaturErhvervstyrelsen, der har ansvar for ressourceområdet med kunder, HR, økonomi og it.

De resterende tre procent af landmændene har fået dispensation til at udfylde og indsende skemaerne på papir eller mail, som de har været vant til. Fra næste år kan ansøgningen om tilskud fra EU-milliarderne dog kun søges via den digitale ansøgning, som kræver NemID eller anden digital signatur til login.

Callcenter på overarbejde

Frem til deadline den 8. maj har styrelsen haft et specielt oprettet callcenter med 15 medarbejdere, der har hjulpet landmændene og konsulenterne til at få styr på deres digitale støtteordning.

Hen i mod deadlinen har callcentret udvidet dets åbningstider frem til klokken 20 om torsdagen, samtidig med at der åbent på telefonlinjerne om lørdagen, da støtten kan søges frem til den 4. juni, selv om forsinkede ansøgere risikerer at miste penge på at indsende efter den 8. maj.

Årsagen til den øgede telefonstøtte til de mange landmænd og landmændskonsulenter, hvoraf den sidste gruppe reelt tegner sig for godt 60 procent af indtastningerne i det digitale ansøgningsskema, ligger i, at der både har været problemer foran skærmene og på NaturErhvervstyrelsens servere.

Bøvl hos brugerne

Trods en massiv informationskampagne i januar om, at landmændene skulle få sig et NemID for enten selv at kunne udfylde skemaet eller give fuldmagt til konsulenterne om at gøre det, har flere først i sidste øjeblik fået et digitalt login, hvilket har givet pres på NaturErhvervstyrelsens servere i slutspurten.

NaturErhvervstyrelsen kan også notere sig, at der i den første måned har været massivt bøvl, når landmændene skulle give deres konsulenter fuldmagt til at benytte NemID, fordi de hundredevis af fuldmagter er dukket op som én lang liste i fuldmagtsoversigten.

Derudover har det digitale ansøgningsskema i år for første gang tilføjet et hav af andre EU-støtteordninger som eksempelvis miljø-støtte, hvilket alt andet lige har øget kompleksiteten.

Slutteligt angiver ressourcedirektør Ole Heinager fra NaturErhvervstyrelsen, at det digitale ansøgningsskema kun kan indsendes, hvis det alle felter er udfyldt 100 procent korrekt.

Det har eksempelvis betydet, at når skemaet validerer landmændenes eller konsulenternes opgivne arealer mod deres egne indtegninger på landkort i skemaet, er mange blevet ramt af en mur af fejlmeddelelser.

Knas med egen it

Myndigheden havde dog allerede tilbage ved ansøgningsåbningen i februar interne problemer med sin egen it.

Sådan skal ansøgningsskemaet forbedres til næste år

Det interne it-knas har ikke gjort ansøgningsprocessen mindre knubret. 

"Vi har haft problemer med vores server-load balancing, som er blevet oplevet som flaskehalse i vores system. Det er måske fint nok, at en landmand bruger tre aftener på at udfylde skemaet, men det er et problem, når en timebetalt konsulent skal vente et kvarter på godkendelser," siger Ole Heinager.

Her tilføjer han, at konsulenterne har valideret skemaerne mange gange for at finde fejl i stedet for at finde alle fejl på én gang i sidste ende, hvilket igen har givet et pres på styrelsens servere, da skemaernes landkort-billeder fylder en del af processere.

Derudover erkender han, at ikke alle felter i skemaet har fungeret lige hensigtsmæssigt, og der har været en del af, hvad han kalder "mystiske fejlmeddelelser." 

"Vi har selv haft en række børnesygdomme i vores it-setup, men problemet er, at det givetvis har været oplevet som graverende fejl ude foran skærmene. Det kan vi godt gøre bedre," siger ressourcedirektør Ole Heinager fra NaturErhvervstyrelsen.

Lover forbedringer til næste år

Han regner med, at det bliver nemmere for både NaturErhvervstyrelsen og ikke mindst landmændene at komme igennem skemaerne, når den digitale ansøgning til næste år bliver obligatorisk.  

"Til næste år kender folk systemet, og vi har lært en del af det digitale skema i år," forklarer Ole Heinager.

Ressourcedirektøren fortæller, at eksempelvis performancefejl ikke bør forekomme. Især efter styrelsen henover foråret fik fejlrettet sin server-flaskehalse, skete der en markant forbedring med et fingerknips.

Derudover ser han også frem til at kigge brugerne bedre efter i kortene, så styrelsen kan minimere antallet af fejl-40-smuttere.

"Vi skal have fokusgrupper og mere indgående brugertests, så vi kan finde ud af, hvordan landmændenes anmeldermønstre er. Når konsulenterne eksempelvis opdaterer skemaerne konstant, så går det udover vores servere, og derfor skal vi eksempelvis lære dem først at opdatere og fejlrette til sidst," siger Ole Heinager.

Til næste år skydes EU-arealstøtteansøgningerne i gang til februar, hvor danske landmænd kan søge om tilskud på 2.200 kroner per hektar samt en lang række andre støtteordninger.

Det nye system skal i fremtiden kunne håndtere blandt andet den store nye landbrugsreform, CAP post 2013, som indebærer en stor ændring af gældende regelsæt og mange andre af styrelsens opgaver.

Læs også:

It-udbud i milliard-klassen ramt af bøvl og forsinkelser

It-bøvl bringer tidligere sygehus-patienters liv i fare




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere