Artikel top billede

Bye-bye papirhelvede: Her er den ultimative skanner

Den virker med din iPad og iPhone, den passer i din taske og kan gemme dine dokumenter direkte på nettet.

De fleste skannere i dag lider under, at de fylder enormt meget og ofte er bygget sammen med en printer.

Men der findes dog én skanner, der skiller sig ud fra mængden.

Den hedder Doxie og er en amerikansk udviklet skanner, der optager minimal plads på dit skrivebord og uden problemer kan smides ned i din taske, når du er på farten.

En af de store fordele ved Doxie er, at den kan befri dig for mange af de dokumenter, som du på trods af den teknologiske udviking stadigvæk bliver mødt af.

Men med Doxie er det lynhurtigt at indskanne breve, fakturarer og andre dokument-typer.

Det betyder, at du i princippet kan smide dine breve direkte i papirkurven, når du har læst dem og i stedet bruge Doxie til at arkivere dem digitalt.

Skan direkte til skyen

Med Doxies software kan du lynhurtigt gemme de indskannede dokumenter som pdf-filer med søgbar tekst, hvilket gør det let at finde frem til et specifikt dokument igen. 

Du kan eksempelvis også gemme dine dokumenter direkte i skyen hos Evernote eller Dropbox og dermed sikre, at du altid har dine dokumenter med dig, selv om du kun har din smartphone i lommen. 

Doxie findes tilmed i en udgave, hvor du end ikke behøver at slutte den til din computer, men i stedet automatisk kan lade skanneren gemme dine dokumenter i skyen.

Det kræver, at du køber den version, der hedder Doxie Go +WiFi, der koster cirka 1400 kroner (249 dollar). 

Men der findes også billige udgaver. Eksempelvis Doxie Go til cirka 1100 kroner (199 dollar) uden Wi-Fi.

Her kræves det dog, at du tilslutter enheden til din computer via usb eller et hukommelseskort, og herefter kan Doxies software sørge for, at dine dokumenter automatisk bliver synkroniseret med eksempelvis din Evernote-konto.

Men ellers er de udgaver af Doxie Go næsten ens. De har begge indbygget batteri og et hukommelseskort.

Billig Doxie til de studerende

Den eneste forskel er, at Wi-Fi-versionen er udstyret med et såkaldt trådløst hukommelseskort af mærkerne Eye-Fi eller Sandisk, der automatisk kan overføre data til internettet. 

Det vil sige, at du kan starte med at købe en Doxie Go og efterfølgende selv udbygge den med et sd-kort med Wi-Fi-funktion.

Godt tilbud til studerende

Doxie findes dog også i endnu billigere versioner. Den første udgave af Doxie, der kom på markedet i 2010, kan købes for 870 kroner (149 dollar) - og for cirka 700 kroner (119 dollar), hvis du er studerende. 

Men den har dog ingen Wi-Fi-funktion og har heller ikke noget hukommelseskort.

I stedet får den strøm fra sit usb-stik og skal derfor være tilsluttet din computer for at virke.

Den oprindelige Doxie er dog stadigvæk yderst kompakt. Til gengæld falder det måske ikke i alles smag, at den er pyntet med små pink hjerter, hvilket giver den et lidt mere muntert og knap så kontor-agtigt udtryk, når den sammenlignes med den nye Doxie Go. 

Du køber din Doxie på virksomhedens hjemmeside: www.getdoxie.com. 

Alternativer til Doxie

Er du interesseret i et alternativ til Doxie, kan du også kigge på virksomheden Neats skannere, der på mange måder minder om Doxie. Den billigste og mest kompakte hedder NeatReceipts og koster ligesom Doxie Go omkring 1100 kroner (199 dollar).

Læs mere på Neats hjemmeside.

Ønsker du ikke at investere i en rigtig skanner, kan du i mange tilfælde også nøjes med at bruge kameraet i din smartphone som skanner.

Skal du blot indskanne kvitteringer til regnskabet, vil det ofte være en tilstrækkelig løsning. Læs i denne artikel, hvordan du får det optimale resultat ved at bruge din telefon som skanner. 

Læs også:
 

Her er fem gode grunde til at bruge Evernote

Her er de fire bedste visitkort-skannere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere