Her er forklaringen på IBM Danmarks massefyringer

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

Artikel top billede

IBM's danske direktør, Lars Mikkelgaard, talte ved fremlæggelse af seneste regnskab om globaliseringens påvirkning af selskabet. Foto: arkiv. (Foto: Torben Klint)

Læs også:

IBM Danmark fyrer 170 mand

Fagforbund anede intet om massefyringer hos IBM 

Onsdag fyrer IBM Danmark 170 ansatte, hvilket sker samtidig med, at CSC i denne måned skærer 350 medarbejdere væk.

Men hvad er den specifikke årsag til seneste udmelding fra IBM?

Hvad tænker ITEK om den udvikling - er det sund tilpasning, eller er it-Danmark ved at falde fra hinanden?

"Nej, it-Danmark er ikke ved at falde fra hinanden."

"Det er ikke ukendt, at IBM havde et regnskab for nylig, der ikke så pænt ud. Og så er det jo almindeligt, at man, når man ikke har indtægter til omkostningerne, må se på omkostningerne," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri til Computerworld.

"Og det er sådant set både historien hos CSC og IBM, så det er der sådant set ikke noget mærkeligt i," fortæller branche-direktøren fra DI, hvor administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen fra IBM for nyligt blev valgt som formand for bestyrelsen.

Nogle går op - andre ned

Men hvis man ser på branchen som helhed, så er den afventende.

Her var alle nede og vende for nogle år siden.

"Men der har været pæne takter de seneste år," fortæller Tom Togsverd.

Faktisk vurderer han, at der er ligeså mange it-virksomheder, der siger, de ansætter folk, som firmaer, der ikke har planer om det.

"Så det her er ikke udtryk for, at vi skal i gang med en større opbremsning," siger Tom Togsverd.

Samlet set er der en svag vækst i it-branchen, vurderer han.

Globalisering og presset udefra

Hvad med presset fra udlandet og outsourcing?

"Den proces har jo været i gang hele tiden," siger Tom Togsverd.

Han peger på, at meget af den tilpasning har kørt internt i selskaberne.

"Du kan jo ikke se på hverken Accenture eller IBM, hvor meget af produktionen, der foregår i Danmark eller udlandet," siger han.

Læs også Lars Mikkelgaard-Jensen udtalelse på dette område i forbindelse med selskabets seneste regnskab.

Klik her.

Tilbage står, at IBM-medarbejderne på et møde vil blive orienteret yderligere om de mange fyringer.

IBMs kommentar

Hos IBM Danmark selv er talelysten ikke stor.

IBM Danmarks pressechef Carsten Grønning har per mail sendt følgende kommentar:

"Vores branche er under konstant forandring, og transformation er en integreret del af vores forretningsmodel. Som en naturlig følge heraf tilpasser vi løbende medarbejderantallet. Af konkurrencemæssige årsager ønsker vi ikke offentligt at diskutere vores planer på dette område."

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S