Artikel top billede

Disse virksomheder er helt blanke på it-sikkerhed

En bestemt type virksomheder er under konstante cyber-angreb, fordi de er så dårlige til it-sikkerhed.

Læs også:
Så slemt står det til med it-sikkerheden i Danmark

Inderne er dårlige til it-sikkerhed.

Derfor er især mindre virksomheder under konstante angreb af hackere, der indrullerer deres computere i bot-net til fælles værste for verdens internet-brugere.

Det konkluderer sikkerhedsfirmaet Symantec ifølge The Register i rapporten Internet Security Threat Report 17, der tegner et billede af et land, hvis mangel på it-sikkerhed udnyttes på det groveste.

Rapporten viser, at 25 procent af bot-inficerede computere befinder sig i mindre indiske byer som Bhubaneshwar, Surat, Cochin og Jaipur, hvor der findes mange små og mellemstore virksomheder.

"Båret frem af øget bredbåndspenetration udnytter stadig flere små virksomheder i mindre indiske byer mulighederne i den virtuelle verden. Dermed skaber de et nyt lukrativt jagtterritorium, som udnyttes af cyber-kriminelle. Det skyldes mangel på viden og en lav grad af it-sikkerhedstiltag," udtaler direktør i indiske Symantec, Shantanu Ghosh.

Klik og bliv inficeret

Antallet af avancerede, målrettede angreb er steget fra 77 om dagen i 2010 til 82 om dagen i 2011, hvor de mindre virksomheder er mål for over halvdelen af angrebene.

Det typiske angreb består i at narre brugeren til at klikke på link, der fører til en inficeret hjemmeside eller en vedhæftning i en e-mail, der automatisk henter ond kode, som inficerer virksomhedens netværk.

Symantec mener, at hackerne har udset sig de små og mellemstore indiske virksomheder som en lettere tilgængelig rute ind i andre og større virksomheders systemer.

Og det er ikke ledelsen, hackerne forsøger at snyde, men manden og kvinden på virksomhedsgulvet, som er mindre tilbøjelig til at være opmærksom på eventuelle trusler.

Interessant nok stiger det samlede antal angreb bestandigt, mens antallet af opdagede sårbarheder falder.

Det vidner ifølge Symantec om, at de cyber-kriminelle har kronede dage med at udnytte de kendte sårbarheder, især via sociale medier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere