Artikel top billede

Google er klar med nye cloud-computere

Google har lanceret en ny Chromebook og en stationær Chromebox.

Nu har Google officielt lanceret en ny udgave af sin bærbare computer Chromebook og desktop-modellen Chromebox, som ved en fejl blev sat til salg allerede i sidste uge. Den første Chromebook kom for et år siden og den har nu fået en hurtigere processor, som skulle betyde at hastigheden er tre gange højere end i den første model. Både Chromebook og Chromebox bliver fremstillet af Samsung.

Google fremhæver i sin blog, at den nye Chromebook starter på syv sekunder og vågner med det samme fra dvale-modus. Den har fået en ny brugerflade, der skal gøre det lettere at finde og starte apps. Begge computere bruger Googles eget cloudbaserede Chrome OS.

I bloggen er der ingen detaljer om hardwaren, men ifølge de oplysninger der slap ud i sidste uge er der tale om en Intel Celeron B840-processor (dual-core, HD3000-grafik) og 4 GB RAM i Chromebox til 330 dollar.

Brugeren må klare sig med 16 GB lagerplads på en SSD, men konceptet er jo også, at alt bliver lagret i skyen hos Google. Det er altså helt nødvendigt med en internet-forbindelse.

Der er seks USB-porte, DVI-I, to Displayport-udgange, Gigabit-Ethernet og Bluetooth 3.0 samt dual-band WLAN.

Den nye Chromebook Samsung S Series 5 550 har en 12,1 tommers skærm med 1.280 x 800 billedpunkter, den vejer 1,5 kilo og holder seks timer mellem opladninger. Den har en ny multitouch-trackpad, kortlæser og en Displayport-udgang. Prisen er omkring 450 dollar.

De automatiske opdateringer til Chrome OS skal sørge for at computeren bliver hurtigere med tiden - i modsætning til Windows, der er kendt for at blive langsommere.

Brugerens data bliver gemt i skyen og er så tilgængelige på alle netopkoblede enheder. Det skulle også give en meget høj sikkerhed - hvis man ellers stoler på skyen.

Det bliver også lettere at få i en Chromebook eller Chromebox. Google har udvidet antallet af partnere, der sælger computerne i en række lande. Danmark er dog indtil videre ikke med på listen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere