Artikel top billede

Heftig mødeaktivitet om nødstedte Skyline-kunder

I disse timer sidder telebranchen i møder hos erhvervsminister Ole Sohn´s folk for at finde en løsning til de nødstedte Skyline-kunder, der lukkes ned i dag.

Torsdag indkaldte Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) til krisemøde om de nødstedte Skyline-kunder, hvoraf mange i dag, fredag, får kappet deres net-forbindelse på grund af konkursen.

Telebranchen, i form af TDC, Telenor, Telia, 3 og Waoo, er inviteret til mødet.

Ifølge Computerworlds oplysninger blev der imidlertid ikke landet en løsning torsdag, hvor der i øvrigt måtte afholdes flere møder.

I stedet fortsætter møderækken i dag, bekræfter ministeriet over for Computerworld.

Det forlyder, at det føres en "konstruktiv" dialog mellem parterne, men at der altså fortsat ikke er landet en løsning til de nødstedte Skyline-kunder.

Branchen: Ikke vores ansvar
Hos telebranchen mener man dog principielt ikke, at man skal bære ansvaret.

"Selvfølgelig er det ikke resten af branchens ansvar at rydde op, når et selskab går konkurs," udtaler direktør Jakob Willer fra brancheforeningen Telekommunikationsindustrien til Computerworld.

"Men jeg er sikker på, at branchen står parate til at byde nye kunder velkommen, og når ministeren indkalder til møde, møder man selvfølgelig op," lyder det fra ham.

Samme toner kommer fra Telenor, der er blandt de inviterede teleselskaber.

"Nogle af Skyline-kunderne kan vi hjælpe med mobilt bredbånd, og vi ser et øget salg af mobilt bredbånd i blandt andet Midt- og Vestjylland,"udtaler presseansvarlig Tom Lehn-Christiansen fra Telenor.

"Vi har for få dage siden afsluttet en 3G-udrulning på 900 MHz-frekvensen, som blandt andet har forbedret den mobile bredbåndsdækning på den jyske vestkyst. Men det er selvfølgelig vigtigt, at vi har dialog med kunden om, hvilken dækning og båndbredde vi kan levere på en konkret adresse."

Læs også:

Minister indkalder til krisemøde om Skyline-kunder.

Efter brok: Minister hives ind i Skyline-konkurs.

Skyline-rod: Bredbånds-løsning kan tage flere år.

Underleverandør blokerer for salg af Skyline.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere