Artikel top billede

Stuxnet var en del af et større amerikansk cyberangreb

Det var præsident Barack Obama, der gav ordre til Stuxnet-angrebet mod Iran, hævder ny bog.

USA har sammen med Israel og andre stater gennemført en bølge af cyberangreb mod Iran under kodenavnet "Olympic Games". Det melder New York Times, som bringer uddrag fra en ny bog skrevet af avisens Washington-korrespondent David Sanger. Han skriver at præsident Barack Obama personligt gav ordre til angrebene mod Iran.

Det mest synlige element af den amerikanske cyberoffensiv mod iranerne var internet-ormen Stuxnet, som skulle sabotere de iranske uran-anlæg i Natanz. Men en programmeringsfejl gjorde, at Stuxnet slap ud på nettet i sommeren 2010 og det første til et krisemøde i det Hvide Hus.

"Skal vi slukke denne ting?" spurgte præsidenten. Han frygtede at ormen kunne forvolde større skade rundt omkring i verden. Men det blev besluttet at angrebene skulle fortsætte og flere nye versioner af ormen blev smuglet ind i Natanz. Det sidste angreb lammede omkring 1.000 af de 5.000 centrifuger, som Iran brugte til at berige uran.

Bogen bygger på en hel serie af interviews med anonyme personer, der har været involveret i operationen. Nogle af eksperterne mener, at angrebet har forsinket det iranske atomprogram med op til to år, men andre er mere skeptiske og konstaterer, at Iran allerede har uran til mindst fem bomber.

Efter angrebet har Iran oprustet i cyberspace og landet kunne sidste år triumfere over, at man havde fanget en amerikansk super-drone. Det er dog usikkert, om det skyldes et hacker-angreb på dronen eller bare en teknisk fejl.

Ifølge New York Times er en stor del af den meget komplekse Stuxnet-kode udviklet i Israel, men amerikanerne har bygget en kopi af industrianlægget Natanz for at teste ormen. Den blev smuglet ind i de iranske systemer helt tilbage i 2008 og den var så snedig programmeret, at skaderne på centrifugerne først blev opdaget på et senere tidspunkt.

Men det gik galt i 2010, hvor en ingeniør koblede sin bærbare til centrifugernes kontrolanlæg og fik sin computer inficeret med Stuxnet. Den hoppede videre derfra ud på nettet. Stuxnet havde ellers en funktion, som skulle forhindre netop dette, men en fejl havde åbenbart sneget sig ind i koden.

David Sanger skriver at Olympic Games startede allerede under Bush-administrationen. Det skulle være første gang, at USA har benyttet et cybervåben til lammende angreb mod et andet lands infrastruktur, og præsident Obama frygtede at det ville skabe præcedens for en ny form for krigsførsel. Men han valgte alligevel at fortsætte forgængerens operation mod Iran.
 
Den nye Flame-supervirus, der blev opdaget i denne uge, er ikke en del af den amerikanske cyberoffensiv mod Iran, ifølge avisens kilder.

Bogen "Confront and Conceal: Obama's Secret Wars and Surprising Use of American Power" er netop udkommet i denne uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere