ANNONCE:
Læs meget mere om Mikael Muncks virkelighed: Saxo Bank: Når lysets hastighed er begrænsningen
Læs mere om de fem danske top-CIO'er, der slap gennem nåleøjet og blev nomineret til titlen som Årets CIO 2010: Her er Danmarks fem dygtigste it-chefer.
Danmarks bedste it-chef er Mikael Munck fra Saxo Bank.
Kåringen af Årets CIO 2012 fandt sted her til aften på restaurant Geranium i København, og Mikael Munck blev udpeget blandt fem kandidater til titlen.
De fire er øvrige nominerede var Morten Bangsgaard fra TDC, DSV's Jesper Erichsen, Lars Fruergaard Jørgensen fra Novo Nordisk og Jan Amtoft fra FLSmidth.
I juryens motivering for valget af Mikael Munck hedder det, at han er et forbillede i at bevare roen, mens han driver selve livsnerven i en virksomhed, hvor mikrosekunder er alt afgørende for forretningens succes.
Hos Saxo Bank håndterer selskabets platform egne handler og handler hos mere end 100 white lable partnere til en samlet omsætning på 60 milliarder kroner hver dag. Her er selv minimale forsinkelser i netværket"Business Critical".
"Mikaels historie hos Saxo Bank giver et fantastisk billede af hans unikke fingeraftryk i virksomheden. Da han startede som CIO i Saxo i 2009 overtog han en it organisation der - ligesom resten af organisationen - var mærket af finanskrisen og derfor også reduceret kraftigt. En af hans opgaver har derfor været at bygge og styrke, og det har han gjort til UG," er juryens vurdering.
Kæmpe it-afdeling
I 2009 var der 150 personer i it organisationen, og Mikael Munck skalerede teamet op til de nuværende 670 ansatte på blot to år. Det skete gennem opkøb af en indisk offshore partner og gennem en kvalificeret rekrutteringsproces og en efterfølgende effektiv introduktion til virksomhedens komplekse verden.
I dag udgør it-organisationen knap halvdelen af samtlige Saxo Bank ansatte.
Saxo Banks vækstmål er bygget på en kontinuerlig forbedring af eksisterende forretningsområder, udvikling og latency-krav til alle elementer af infrastrukturen.
Oven i den opgave har Mikael været en afgørende drivkraft bag Saxo Banks forretningsudvikling, hvor man i dag generere en stor del af omsætningen ved at udbyde bankens egen handelsplatform til andre banker og børsmæglerselskaber verden over.
Forretningsudvikling er også en af Mikael Muncks vigtigste opgaver, og han insisterer på, at mindst 60 procent af hans budget skal gå til nyudvikling og innovation.
Tidligere vindere af Årets CIO
Torben Bonde, Årets CIO 2011
Michael Moesgaard, Årets CIO 2010
Michael S. Hansen, Årets CIO 2009
Niels Molzen, Årets CIO 2008
Kenneth Egelund Schmidt, Årets CIO 2007
Lars Mathiesen, Årets CIO 2006
Juryen ved Årets CIO 2012
Line Ørskov, chefredaktør på Computerworld, Torben Bonde, CIO hos Vestas, Michael Moesgaard, CIO i Dong, Mads Tofte, rektor ved IT-Universitet, Kenneth Plummer, bestyrelsesmand og Bianca Bruhn, adminstrerende direktør i IDC.
Læs meget mere om Mikael Muncks virkelighed: Saxo Bank: Når lysets hastighed er begrænsningen


