Artikel top billede

Derfor kan god teknologi aldrig slå dygtige it-folk

Klumme: Uanset hvor avanceret teknologien bliver, er det de it-professionelle i virksomheden, der gør den store forskel. Det er der bestemte grunde til.

Alle beslutninger er udtryk for kompromiser.

Når man vælger en it-løsning, så fravælger man per automatik en anden.

Det er det grundvilkår, it-folk og -organisationer må leve under.

Når en organisation eksempelvis vælger cloud computing, som en del af sin infrastruktur, så træffes der en implicit beslutning om fravalg af en anden type infrastruktur.

For det meste er det ikke noget problem, fordi fordelene ved det nye er så åbenlyse, at de implicitte fravalg og ulemper virker ubetydelige.

Ulemperne forsvinder imidlertid ikke og skal tages alvorligt, hvis man vil sikre succes.

Et kompromis

Cloud computing er et kompromis. Fordelene er velbeskrevede og anpriste af leverandørerne.

Forskning viser imidlertid, at innovation, eksempelvis introduktion af ny teknologi og nye procedurer, ofte medfører utilsigtede reaktioner, som kan være modstand og en følelse af usikkerhed.

Det kan for eksempel være blandt de driftfolk, som får vendt op og ned på rutiner og relationer.

Det bliver behændigt negligeret af leverandørerne.

Et andet grundvilkår for mennesker og organisationer er, at ingen beslutninger er perfekte.

De valg, man som it-person og organisation træffer, er begrænset af ens viden og evne til at overskue komplekse sammenhænge.

Mangelfuld analyse

Når man skal vælge hvilken løsning, der skal implementeres, vil beslutningen aldrig være baseret på en fyldestgørende analyse.

Der er snarere tale om en begrænset og mangelfuld analyse baseret på vores egen forståelse.

I virkeligheden formes vores valg i høj grad af de tommelfingerregler, vaner og personlige præferencer, som alle mennesker opbygger.

Derfor spiller mennesket altid en rolle

Måske læste man på et tidspunkt Bill Gates' "Vejen frem" og syntes, det var så fantastisk, at man sidenhen har haft en ubevidst sympati for Microsoft.

Man har måske oplevet nogle irriterende IBM'ere eller Oracle-folk i en flyver og er blevet påvirket af det.

Man har måske oplevet Googles bidrag som så vigtigt, at man helt overser, at 'Do no evil' ikke længere findes.

Nej, mennesker er ikke rationelle. For it-organisationer er det irrationelle og uperfekte en irriterende sten i skoen.

It er grundlæggende baseret på naturvidenskabens rationalitet og logik. Det perfekte er idealet.

En bit er enten 1 eller 0 (ikke næsten 1 eller næsten 0), og det præger mange it-folk.

Gode beslutninger træffes på basis af tilbundsgående, rationelle og objektive analyser.

Cloud computing passer perfekt ind i denne virkelighedsopfattelse, fordi det fremstår som den ultimative rationalitet, der ikke er underlagt menneskelige fejl og tilfældigheder.

Logisk og effektivt

Problemet er imidlertid, at det uperfekte er bygget ind i komplekse it-systemer fra starten.

Ofte vil det ikke være synligt, men det er, fordi mennesker er mestre i at efterrationalisere og fremtrylle den rationalitet, som professionelle organisationer skal være præget af.

Kompleksiteten gør fejl uundgåelige, og de bagvedliggende beslutninger om design og administrative processer er som sådan også baseret på vores egne begrænsninger.

Den enkle konklusion er, at uanset hvor automatiseret vi gør teknologien, så spiller mennesker en afgørende rolle.

Det er netop de it-professionelles evne til at arbejde med det uforudsigelige, uperfekte og irrationelle, der gør dem så vigtige i forbindelse cloud computing og it i almindelighed.

Mennesker kan kompensere for fejl, mangler og kompleksitet.

Husk på det, når der vælges - og fravælges - teknologi.

Simon Krogh er studieadjunkt på Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier på CBS i København.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere