Artikel top billede

Apples Passbook-app kan gemme på stor overraskelse

Ny Apple-lancering kan give et længeventet gennembrud for mobilbetalinger.

den store Apple-præsentation i mandags løftede Apple sløret for en ny app ved navn Passbook, der skal hjælpe folk med at holde styr på digitale billetter, boardingpass og gavekort.

Ikke nogen sensationel nyhed.

Men ifølge den britiske avis The Telegraph kan app'en gemme på en langt større nyhed, end Apple røbede i første omgang.

Avisen gætter på, at det når den næste iPhone kommer vil blive muligt at foretage betalinger i butikker direkte med iPhonen via Passbook-app'en.

Har ansat NFC-ekspert

The Telegraph bygger sin teori på, at Apple allerede i 2010 hyrede Benjamin Vigier, der er en ekspert i NFC-teknologi. Vigier er i dag chef for Apples afdeling for mobilhandel, og det kan ifølge avisen være en indikation på, at Apple planlægger at bygge NFC-teknologien ind i en fremtidig iPhone.

NFC er en en teknologi, der gør det muligt at lave betalinger ved at holde en telefon med indbygget NFC-chip op foran en NFC-modtager i en butik. Teknologien findes allerede i mange Android-telefoner, hvor det er muligt at betale via Googles Wallet-funktion

Kan give gennembrud for mobilbetalinger

Vælger Apple at lancere et system til mobilbetalinger, kan det vise sig at blive et afgørende gennembrud for mobilbetalinger.

Dels fordi Apples iPhone- og iPad-styresystem har en markedsandel på 31 procent, dels fordi Apple ofte har held til at få sine brugere til at tage nye teknologier til sig.

Selv om Apples nye Macbook Pro med retina-skærm løb med opmærksomheden til præsentationen i mandags, kan lanceringen af Passbook i kombination med en ny iPhone med NFC-betaling vise sig at være en kæmpe nyhed for Apple.

Mark Moskowitz, der er en analytiker for finanshuset JP Morgan, siger til The Telegraph, at han ser Passbook som endnu et eksempel på Apples evne til at forandre vores digitale liv ved at prioritere brugervenlighed højt.

Sådan virker Passbook

"Og efter vores opfattelse er Passbook en forløber til en kommende mobilbetalingsløsning fra Apple, som vi tidligere har døbt iPay," siger Mark Moskowitz.


Virker som Apples bladkioskPassbook kommer til at fungere på samme måde som eksempelvis Apples Bladkiosk-app, der er en slags digital hylde, hvor du kan gemme andre apps. 

I Apples Bladkiosk kan du gemme alle dine foretrukne aviser og magasiner. Mens du i Passbook kan gemme apps fra eksempelvis dit flyselskab, din lokale biograf eller kaffebar.

Til præsentationen i mandags fortalte Apple, at du via Passbook eksempelvis vil modtage løbende opdateringer om dine afgange, hvis du har dit boardingpass liggende i Passbook-app. Ændrer gaten sig på din flyafgang, vil du med det samme modtage en meddelelse om det på din iPhone. 

Betal hos Starbucks 

Selv uden NFC-teknologi vil det dog være muligt at foretage betalinger med Passbook-app'en.

Eksempelvis har den amerikanske kaffekæde Starbucks en mobilbetalings-app, der vil blive integreret i Passbok.

Med Starbucks-app'en betaler du ved at indskanne en stregkode fra app'en, når du står ved kassen i din lokale Starbucks. 

Passbook bliver lanceret sammen med iOS6. Apple har endnu ikke givet et lanceringstidspunkt på iOS6, men iOS5 blev lanceret i starten af oktober 2011, og et kvalificeret gæt vil være, at iOS6 kommer på samme tidspunkt i år. 

Læs også:

Glem Dankortet - her er de fantastiske alternativer

Google dræber betalingskortet - her er Google Wallet  

Mac-fanatisk frisør: Vores kunder betaler med en iPhone    




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere