Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Virksomhederne bruger flest penge på denne software

Der sælges forretningssoftware for mere end 700 milliarder kroner i år. Se, hvilken type software, der bruges flest penge på.

Læs også:

Microsoft-plan: Du skal have nyt ERP-system hvert år

ERP, CRM, SCM og BI. Det er forkortelser, der rimer på milliarder.

Mere præcist 120,4 milliarder dollars eller 704,5 milliarder gode danske kroner.

Det er det beløb, der ifølge analytikerne hos Gartner sælges for i løbet af 2012.

ERP-systemerne (enterprise resource planning) med SAP, Oracle
og Microsoft som de største leverandører udgør den største del af markedet med en forventet omsætning i år på 145 milliarder kroner efterfulgt af kontorpakker, der vil omsætte for lidt over 96 milliarder kroner.

Business intelligence- (BI) og Customer Relationship Management-software (CRM) vil hver nå en omsætning på 76 milliarder kroner.

Gartner vurderer således, at det samlede globale marked for forretningssoftware vil vokse med 4,5 procent i løbet af 2012.

"Det globale marked læser fortsat en række modstridende økonomiske rapporter, og den fulde betydning af den økonomiske usikkerhed, kan vi formentlig først fastslå med udgangen af det første halvår af 2012," udtaler research-chefen hos Gartner.

SaaS flyver afsted

Gartner anslår, at software-indkøb i 2012 vil fokusere på industrispecifikke applikationer, opgraderinger af allerede eksisterende, forretningskritisk software, integration og sikring af etablerede systemer og infrastruktur.

Og ikke mindst SaaS-produkter (software as a service).

Et stigende antal virksomheder efterspørger desuden Infrastructure as a service (IaaS) og Platform as a service (PaaS) og gerne i cloud-løsninger frem for installationer hjemme hos virksomheden selv.

Dermed kommer leverandørerne i stigende grad til at tilbyde abonnementsbaserede løsninger som et modtræk i et ikke særlig investeringslystent marked, mener Gartner.

SaaS og cloud-baserede services hjælper leverandørerne til at øge deres omsætning ved at gøre det lettere for slutbrugerne at teste og evaluere nye typer software, få brugerne over på ny teknologi og migrere brugere af ældre software-versioner over på nye ditto, skriver Gartner i en pressemeddelelse.

SaaS og cloud vil ifølge analysehuset fortsætte med at vokse, og vil i 2016 udgøre 16 procent af virksomhedernes it-budgetter mod 11 procent i dag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere