Artikel top billede

Derfor vil Microsoft betale kassen for socialt it-firma

Der er flere gode grunde til, at Microsoft lægger milliarder af kroner på bordet for at overtage den sociale tjeneste Yammer.

Computerworld News Service: Microsofts køb af samarbejdsplatformen Yammer for 7,13 milliarder kroner er en måde for it-giganten at få flere brugere på det såkaldte enterprise social software-marked, der er på vej frem.

Yammer gør det muligt for medarbejdere i forretningsenheder at interagere med andre brugere i deres team via aktivitetsstrømme.

I den pressemeddelelse, hvor handlen blev offentliggjort, oplyses det, at Yammer har fem millioner erhvervsbrugere - heriblandt medarbejdere ved 85 procent af Fortune 500-virksomhederne, der enten bruger den gratis udgave eller en betalt udgave med flere funktioner.

Jim Lundy, der er analytiker hos Aragon Research, oplyser, at han har observeret en "viral" udbredelse af Yammer i de seneste måneder blandt store virksomheder.

Brugerne vil godt betale

Yammers dokumenterede evne til at konvertere gratisbrugere til betalende kunder er ifølge Lundy sandsynligvis det, der fik Microsoft til at vælge netop Yammer fra Silicon Valley.

Generelt er dette køb et tegn på, at de gamle it-giganter såsom Microsoft er ved at tage cloud-verdenen til sig, siger han.

At Yammer er en cloud-baseret service vil ifølge Lundy gøre det muligt for Microsoft at forbinde den til sin Azure-platform.

"Tiderne er skiftet, det er en ny æra i it-verdenen og Microsoft har brug for nogle sejrer," lyder vurderingen af Lundy. Hvis de (Microsoft, red.) er smarte, vil de indse, at Redmond-tilgangen ikke er den eneste tilgang i hele verden, og de vil udnytte noget af det, der foregår i Silicon Valley."

Microsoft er ikke det eneste selskab, der bruger fusioner og opkøb til at komme på banen i markedet for social software.

Masser af opkøb

Også andre af de store spillere forsøger ifølge analytiker R. "Ray" Wang fra Constellation Research at komme så tæt på slutbrugerne som muligt.

I det seneste års tid har SAP, Oracle og Salesforce.com hver især opkøbt cloud-baserede HR-applikationer i form af henholdsvis SuccessFactors, Taleo og Rypple.

Salesforce er stadig på banen med sin samarbejdsapplikation Chatter og købte for nylig Buddy Media, der er et andet værktøj i kategorien social enterprise-software.

"Der er en krig i gang for at få fat på medarbejderne," vurderer Wang. De systemer til customer relationship management (CRM) og enterprise resource planning (ERP), som Salesforce og SAP har bygget deres forretninger op på, når kun ud til et fåtal af brugerne i enhver virksomhed. Sociale samarbejdsværktøjer anvendes af et langt større publikum og spreder således virksomhedernes indflydelse til en bredere brugergruppe.

For Microsoft sker denne offentliggørelse efter en travl måned for selskabet, der i sidste uge annoncerede sin Surface-tablet, der skal konkurrere med Apples iPad. Men selskabet har brug for "et stærkt udspil i markedet for social software," siger Martin Fauscette, der er direktør for Software Business Solutions Group hos IDC.

Han forventer, at Microsoft vil integrere Yammer godt og grundigt i Office, SharePoint og Exchange.

"Det bliver interessant at følge, hvad der sker, når Yammer ESN (enterprise social network, red.) bliver udsat for Microsofts distributions-maskine, og selvom 7,13 milliarder kroner er mange penge at betale for et selskab, som IDC estimerer til at have hentet 132,5 millioner kroner hjem i 2011, så må man huske på, at Yammer opererer med en freemium-model og har en hel del flere brugere, end hvad der afspejles i omsætningen, og får over 250.000 nye brugere hver måned," skriver Fauscette i et blogindlæg, hvor han analyserer handlen.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere